Google designer fremtidens tøj

Her er verden 10 største sociale medier

Det er ingen hemmelighed, at Facebook er verdens største sociale medie. Færre er måske klar over, at Facebook sidder på fire af klodens fem største.

Ingen andre kommer bare i nærheden af Mark Zuckerbergs imperium, hvilket selvfølgelig også er årsagen til, at flere og flere politikere stiller spørgsmålet, om Facebook ikke efterhånden har et de facto monopol?

Facebook alene bliver brugt af næsten 2,4 milliarder mennesker hver måned. Tæller man de Facebook-ejede WhatsApp, Instagram og Messenger med, er det 6,3 milliarder. Mange af dem bruger du flere af Facebooks sociale medier på samme tid.

For nogle år siden kappedes Twitter og Facebook om at være det mest populære sociale medie. Det er længe siden. Twitter har stået næsten stille i medlemstal, mens Facebook bare er vokset og vokset. I dag har Twitter 300 millioner brugere om måneden – Facebook næsten 10 gange så mange.

Facebook er stadig verdens klart største sociale medie. Alene i Danmark bruger over 60 pct. af den voksne befolkning ”fjæset.” (Foto: NeONBrand / Unsplash)

Nu om dage er det kun kineserne WeChat, der kan mænge sig med Facebook. Med sine over 1,1 milliard brugere – næsten alle i Kina – WeChat i dag verdens fjerde-største sociale medie.

De nye tal fra analyse-firmaet DataReportal afslører, at Kinas sociale medier er vokset hastigt i de senere år. Flere af dem vinder også popularitet udenlands, fordi de i dag findes i gode engelsk-sprogede udgaver.

Det hjælper naturligvis, at kinesiske sociale medier som WeChat, QQ, Qzone, Weibo eller TikTok tilsyneladende ikke møder samme politiske modstand i andre lande som de amerikanske i Kina.

Trods gentagne forsøg og halvvejs accept af de kinesiske myndigheders krav om overvågning og censur er det stadig ikke lykkedes for Google eller Facebook at få en fod inden for på verdens største marked.

Lidt interessant er det også, at Kina har udviklet sit eget Facebook imperium. Selvom mange nok ikke er opmærksom på det, ejer det store Tencent underholdnings-imperium både WeChat, Qzone og QQ, der er Kinas svar på Twitter.

Her er verdens ti største sociale medier. Facebook ejer fire af dem, og fire andre kommer fra Kina. (Infografik: Statista.com)

Tilsammen med de tre sociale platforme over to milliarder brugere om måneden. Det gør Tencent til verdens klare nummer to i sociale medier. Kun overgået af Facebook koncerne.

De kinesiske sociale medier er tilmed mere interessante og vel-udviklede end de fleste fra Vesten. WeChat app’en fungerer således som både traditionelt socialt medie, chat, musik og video-afspiller samt betalings-platform.  Ofte beskrives WeChat derfor som en ”super-app” eller ”app’en, der kan bruges til alle ting.”

Alle de sociale medier, som er nævnt i DataReportals globale Top-10, har til fælles, at de er attraktive platforme for reklamer og markedsføring.

Markedet for social media marketing er vokset helt enormt i de seneste par år. Alene i USA ventes reklame forbruget i sociale medier at nå en værdi af 34,9 milliard dollars. Det svarer til   milliarder kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google designer fremtidens tøj