Goodbye til Windows mobiler

Her er Sonos pakket pænt ind

I gamle dage var det helt almindeligt at pakke sit musik system og senere stereo anlægget pænt ind, så det passede med dagligstuens øvrige møbler.

Mange familier – eller måske det mest var konen i huset – ønskede ikke, at højttalere, forstærkere, pladespillere, kassettebåndoptagere eller cd-afspillere – skulle dominere indretningen. Snarere skulle de pakkes af vejen så diskret som muligt.

I vores nuværende tider hedder løsenet for mange at investere i trådløse musik systemer, hvor man slipper for en masse grimme kabler og kan flytte Bluetooth højttalerne frit rundt – til lige præcist dér, man vil høre på dem. Musikken flytter med i stedet for, at menneskene flytter hen til melodierne.

Musikmøblet har to Sonos Play:5 højttalere integreret,

Den amerikanske møbelfabrikant Wrensilva går nu imod denne strøm. Firmaets nye musikmøbel samler alle de analoge lydkilder og de trådløse højttalere på ét sted.

Diskret kan man vel heller ikke ligefrem kalde Wrensilva Sonos Edition Console. Det er stort som en skænk og fås enten i amerikansk valnød eller lakeret i hvidt. En smagssag – javel – men mon ikke man kan finde købere til denne moderne klassiker.

Musik-skabet har en pladespiller i toppen og en for-forstærker ved siden af til volumen kontrol, omskiftning mellem lydkilder osv. En komplet stereo forstærker er ikke nødvendig, fordi kommunikatione foregår trådløst til Sonos højttalere.

Pladespilleren i toppen har en dansk Ortofon OM-5E pickup.

Både de to Sonos Play:5 bokse, der sidder i møblet og de andre Sonos bokse, man måtte placere andetsteds i stuen eller i boligen. Sonos’ højttalere er aktive, så de har egen forstærker siddende i deres kabinet. Tæt på de højttaler-enheder, de skal levere strøm og effekt til.

Til gengæld er der blevet god plads til overs i musikmøblet til andre ting. Det er f.eks. 120 LP-plader, der anbringes diskret bag to låger af træ.

Wrensilva regner nemlig med, at deres typiske købere vil være elskere af vinylplader. Til nøds kan man anbringe en mindre dvd-afspiller i møblet, hvis man har mange cd’er, man gerne vil lytte til.

Musikmøblet er stort som en klassisk skænk til stuen.

Selve pladespiller under låget i toppen er remdrevet og totalt fysisk isoleret fra resten af møblet. Vibrationer fra højttalerne skulle nødigt forplante sig til grammofonens OA2 Gimbal tonearm med dansk Ortofon OM-5E pickup i.

Helt i nostalgiens vold har Wrensilva dog ikke kastet sig. Skulle man blive træt af at lytte til sine plader, kan man lynhurtigt skifte over til streamet musik fra internet. Musikmøblet har nemlig både Wi-Fi og Bluetooth indbygget.

Hele herligheden kan styres via en medfølgende fjernkontrol eller over en app på ens smartphone og tablet. Både iPhone/iPad og Android kan bruges. Prisen – well – 4.999 USD eller ca. 32.300 kr. inklusive højttalere og pladespiller….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodbye til Windows mobiler