Et sejler-ur for entusiaster

Her er fremtiden for digitale fotorammer

Flere af verdens store elektronik-fabrikanter har med succes udnyttet ”crowd funding”.

Ikke fordi de manglende penge til at sætte en ny vare i produktion. Men fordi fænomenet er en fin temperatur-måler for, om publikum kan lide et nyt produkt.

Hvis mange forudbestiller et eksemplar, er der en god sandsynlighed for, at mange også vil købe det efterfølgende, når det lander i butikkerne.

Lenovo er den seneste blandt it-giganterne, der nu kræfter med Crowd Funding. Om kort tid lanceres Lenovos Smart Frame billedramme på iværksætter portalen Indiegogo, hvor interesserede kan reservere et eksemplar til halv pris.

(Foto: Lenovo)

Lenovo præsenterede sin digitale ramme på CES Show 2020 i Las Vegas tilbage i januar. Det skete med løftet om, at Smart Frame kommer til salg i august. Det er formentlig fortsat planen, men forinden kan publikum altså forudbestille den med en klækkelig besparelse.

Digitale fotorammer er bestemt ikke et nyt fænomen. De har eksisteret i adskillige år, men som regel i mindre størrelser og med langt fra så mange features som Smart Frame. Desuden ser Lenovo nyheden virkelig elegant ud.

På grund af sin størrelse på knap 22 tommer er Smart Frame ikke en fotoramme, man stiller på natbordet. Lenovo vil hænge sin opfindelse op på væggen som en plakat eller et maleri. Af samme grund benytter Lenovo også en mat overflade på glasset. Det er mere almindeligt på ophængt kunst end på LCD-displays til f.eks. tv.

Smart Frame viser sit indhold i Full HD kvalitet. Man kan hænge fotorammen på højkant eller horisontalt eller for den sags skyld også skråt. Lenovos indbyggede MediaTek processor med 2 GB RAM, 16 GB lager og en stribe sensorer tilpasser billedet automatisk.

(Foto: Lenovo)

Ligesom moderne tv justerer Lenovo rammen sig også løbende efter lysforholdene i lokalet. Både lysstyrke og kontrast fin-indstilles. Desuden kan man selv gøre det efter lyst og for godt befindende via Bluetooth og en app til en Android mobiltelefon.

Man kan såmænd også bruge håndbevægelser foran rammen til at skifte billede, hvis man da ikke vil sige det direkte til Smart Frame. Den indeholder nemlig to mikrofoner og fungerer sammen med Amazons Alexas og Googles Assistant. Endelig rummer billedrammen også en forstærker og et par to watts højttalere, så man kan ledsage sine fotos med musik eller indtalte kommentarer.

Lenovo regner med, at mange købere vil bruge Smart Frame sammen medderes Google Photos konto. Den kan automatisk via Wi-Fi skifte rammens indhold med brugerens egne fotos eller foreslå berømte kunstværker, som Google har liggende i sit arkiv i digital form.

Lenovo vil kun tilbyde et begrænset antal Smart Frame eksemplarer på Indiegogo, hvor prisen bliver omkring 200 US dollars eller ca.   kroner. Interesserede kan allerede nu lade sig skrive op på Lenovos hjemmeside her….

(Indledningsfoto til artiklen: Lenovo)

(Foto: Lenovo)

(Foto: Lenovo)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et sejler-ur for entusiaster