Trump er klar nummer ét i tweets

Her er første fotos af Huawei Mate 30

Når man er Huawei og udsender to topmodeller om året, varer det aldrig længe, når en mobil er udsendt, før rygterne om den næste får fart.

Sådan er det også nu, hvor Huaweis fremragende P30 Pro har været på markedet i et par måneder. Den har siden markeret sig som den smartphone i verden, der har de bedste kameraer ombord.

I løbet af i dag begyndte rygterne om den næste Huawei Mate 30 så at trille ud fra de sociale medier i Kina. Den bliver noget af en kraftkarl, der samtidig følger op på den seneste Huawei P30 Pro og får hele fire kameraer på ryggen.

Hvor Huaweis nye P30 telefon er elegant og fokuserer meget på sine kameraer, bliver efterårets kommende Mate 30 Pro en voldsom kraftkart med en enorm skærm.

Hvis de første spionfotos holder vand, vil Huawei Mate 30 Pro ligne sin forgænger Mate 20 meget. Men den bliver stor – med et display på 6,71 tommer mod Mate 20’erens på 6,39 tommer. Skærmen bliver buet på alle fire sider og har fingeraftryks skanneren gemt under glasset.

Desuden ser det ud til, at Mate 30 Pro kommer med 5G telefoni som standard. Det kan blive et luksus problem for Huawei i Danmark. Her har man nemlig takket pænt nej tak til Huaweis første foldetelefon Mate X, fordi også den er født med 5G.

Årsag: Vi får tidligst brugbare 5G netværk i Danmark i 2020 – måske først i 2021. Indtil da er det irrelevant at sælge 5G telefoner, selvom de selvfølgelig også fungerer i vores nuværende 4G mobilnet.

Processoren i Mate 30 Pro bliver en helt ny Kirin 985, der med sin 7 nm teknologi skal være endnu hurtigere end Huaweis nuværende Kirin 980 chip. Den ligger både i de nuværende Mate 20 Pro og P30 Pro telefoner.

Med en skærm på over 6,7 tommer bliver Huawei Mate 30 Pro ikke ligefrem handy. Medmindre naturligvis, at man render rundt med en kæmpe klo.

Efter al sandsynlighed placeres de fire kameraer i en firkant som på Mate 20 Pro. Blot flyttes blitzen ind i midten for at give plads til den ekstra billedskyder. Mate 20’eren har nemlig ”kun” tre kameraer at gøre godt med. Den er i øvrigt verdens næstbedste kamera-mobil ifølge foto-eksperterne fra DxOMark.

Batteriet skal være på 4.200 mAh og kunne oplades ekstremt hurtigt med hele 55 watt. Som sin forgænger kan Mate 30 Pro ikke kun bruges som oplader for andre mobiler. Den kan også aflevere sin energi trådløst.

Når Huawei Mate 30 Pro får premiere til oktober, kaster den sig ud i direkte konkurrence med Samsungs kommende Galaxt Note 10. Også den lanceres til efteråret. Omtrent samtidig vil Apple også være klar med sine tre iPhone 11 modeller….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump er klar nummer ét i tweets