Gammel ven i nye klæder

Her er det rigtig godt at være ansat

Man skal kigge efter job i it-industrien, hvis man vil ansættes af de bedste arbejdsgivere i verden. Til nøds olie-branchen i vidste forstand.

I hvert fald dominerer en række kendte og berømte tech-firmaer Top-10 listen over verdens mest anerkendte arbejdsgivere. Fem af Top-10 arbejdsgiverne fremstiller computere, smartphones, software eller internet services. To har med olie og gas at gøre.

Verdens bedste arbejdsgiver hedder Alphabet, der er det nye navn for Googles holding-selskab. Med andre ord har man det rigtig godt som ansat, hvis man pusler med Android, web-søgning, online reklamer, Pixel telefoner, Chromebooks, Google Assistant osv.

Det amerikanske erhvervs-magasin Forbes har i år arbejdet sammen med analytikerne fra tyske Statista om at finde frem til de 500 bedste arbejdsgivere blandt de større internationale koncerner. Alle er børsnoterede, og de stammer fra 61 forskellige landet verden over.

De 10 bedste kan I se i infografikken. Søger I efter danske eller nordiske virksomheder, skal I grave dybt ned i Forbes’ liste.  Den svenske supermarkeds-kæde ICA er Skandinaviens højest rangerende på 119. pladsen.

Ikke langt efter følger Danmarks bedste store arbejdsgiver. Her slår den forholdsvis nye smykkekæde Pandora Danmarks måske gennem årene mest berømte arbejdsgiver Mærsk. De to står side om side på hitlistens position 133 og 134.

Det er ikke ligefrem, fordi danskerne oversvømmer Forbes’ Top-500 over de bedste arbejdsgivere på denne klode. Vores lille land har fem virksomheder med.

Den bedste placerede danske arbejdsgiver på den globale Forbes liste er smykkefirmaet Pandora. På billedet det nye Essence armbånd i efterårs-rosa farver. (Foto: Pandora).

Ud over de ganske højt rangende Pandora og Mærsk er det Carlsberg på position 343, Danske Bank på 360 og Novo Nordisk som nummer 493 af 500 mulige.

Statista har analyseret over 360.000 anbefalinger fra ansatte og medarbejdere, før den globale Top-500 kunne sammensættes.

De ansatte blev i den forbindelse bedt om at vurdere deres arbejdsgivere ud fra både interne kriterier som løn, arbejdsforhold, karriere muligheder og medarbejder behandling – og de eksterne, som bl.a. drejer sig om image og stolthed ved at være ansat i det pågældende firma. Desuden blev de intervieweede spurgt om, i hvilken grad de ville anbefale andre at søge job i virksomheden.

Infografikken er indrettet, så nummer 1 får karakteren 100 pct. Alle andre vises så, hvor relativt tæt i procent de ligger på verdens bedste arbejdsgiver…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammel ven i nye klæder