Facebook data lå frit fremme på Amazon servere

Her er de nye trådløse Beats øretelefoner

Det har længe gået som et slet skjult rygte, at Apples datterselskab Beats var på vej med sine egne helt trådløse øretelefoner. Beats ville ikke længere stå i skyggen, når Apple har så stor salgssucces med sine egne Airpods.

Nu har Apple lanceret anden generation AirPods for et par uger siden. Så må tiden være moden for Beats nye Powerbeats Pro, der kan købes fra begyndelsen af maj måned.

Grundlæggende er Powerbeats Pro de velkendte Beats øretelefoner – bare uden ledning mellem de to ørepropper. Størrelsen har Beats ikke prøvet at skære ned på, sådan som de fleste konkurrenter gør.

Bøjlen er praktisk, hvis man bruger øretelefonerne, mens man er meget i bevægelse – f.eks. har dem på to motionsløb eller i fitness centret.

Derfor er Beats nyheden alt andet end diskret. Man kan tydeligt se, når en person har øretelefonerne i – og at de kommer fra Beats. Det er ligesom med de større hovedtelefoner. Har man råd til Beats, vil man også vise det frem.

Beats’ manglende lyst til at gøre sine produkter mindre har dog også sine fordele. Beats behøver ikke at gå på kompromis med hverken lydkvalitet eller bærekomfort.

Beats lover, at Powerbeats Pro leverer “kraftig og balanceret lyd med stor dynamik og effektiv støjreduktion. En lydoplevelse i premium klassen.” Formentlig er lydbilledet typisk Beats: Mange elsker det – nogle synes, at det buldrer for meget.

Powerbeats 2 kommer i en æske med batteri, der kan lade øretelefonerne op, mens man ikke har dem på.

Slægtskabet med Apple fornægter sig ikke, når man kigger nærmere på de nye PowerBeats Pro. De indeholder samme H1 chip som i Apples egne AirPods. Den giver bl.a. adgang til ”Hey Siri” stemme-styring af både øretelefon og andre iOS enheder som f.eks. en iPhone.

Powerbeats Pro indeholder den nyeste Class 1 Bluetooth teknologi. Betjeningen foregår enten med stemmen eller ved at trykke på knappen med Beats logoet på. Her kan man styre både volumen, hop mellem melodierne og tage imod telefon opkald.

Øretelefonerne skal kunne spille ni timer på en opladning. Fem minutters optankning kan give halvanden times musik ekstra.

Mens Apples AirPods kun fås i hvidt, kan man købe de teknisk set næsten identiske Beats Powerbeats Pro i fire forskellige kulører.

Den medfølgende oplader-æske er ikke trådløs som på AirPod 2. Hos Beats er man gammeldags og bruger stadig Lightning kabel.

Beats Powerbeats Pro er langt hen ad vejen Apple AirPods i en mere klodset indpakning. Nogle vil sikkert sige grimmere. Prisen bliver bestemt heller ikke køn. Apple har aldrig været billig, men Beats er endnu dyrere.

De nye øretelefoner skal koste 250 USD eller mellem 50 og 90 dollars mere end Apples nye AirPod 2. I Danmark ender det nok med 2.000 kroner….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=mWbijRYhuZs%20

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook data lå frit fremme på Amazon servere