Samsung har super-sej outdoor tablet

Her er de 10 meste populære øl i verden

Mikrobryggerier, specialøl og ”craft beer” er højeste mode verden over. Bestemt også i Danmark, hvor Mikkeler nok er den mest berømte og succesrige repræsentant for den nye generation af ølmagere, som det legendariske Nørrebro Bryghus var med til at skabe som et af de første.

Siden er selv giganten Carlsberg hoppet med på vognen. Ved siden af sine standard øller markedsfører Carlsberg både egne special-øl i mindre oplag som f.eks. Jacobsen serien, ligesom man importerer særlige ølsorter fra udlandet.

Langt de fleste øller, der sælges på værtshuse, i kiosker og i supermarkeder verden over, er dog stadig de almindelige slags. Pilsnere typisk. Dem, vi ser store reklamer for ved internationale sports-begivenheder – og som sponserer musik- og kultur-events.

Snow er verdens mest solgte ølmærke. Det kan stort set kun købes i Kina.

Men, hvor mange ølmærker kender I egentlig af de store internationale. Ud over måske Carlsberg, Heineken, Budweiser eller Tuborg.

Jeg er temmelig sikker på, at de færreste aner, hvilket ølmærke der er verdens største målt i antal solgte liter, dåser og flasker.

Branche-hjemmesiden VinePair har sammensat en Top-10 over klodens mest solgte bajere her:

  1. Snow – Kina
  2. Bud Light – USA
  3. Budweiser – USA
  4. Tsingtao – Kina
  5. Skol – Holland
  6. Yanjing – Kina
  7. Heineken – Holland
  8. Harbin – Kina
  9. Brahma – Brasilien
  10. Corona Extra – Mexico

Hvad man ikke kan se umiddelbart på hitlisten er, at de fleste af top-øl-mærkerne ejes af samme bryggeri-koncern. Det er AB InBev, der hedder Anheuser-Busch inBev i den lange version.

Heineken er nok det bedst kendte i Danmark af verdens 10 mest solgte ølmærker.

Ølgiganten har over 200.000 ansatte og en omsætning på 45 milliarder dollars om året. I øllernes Top-10 hører Corona, Brahma, Harbin, Budweiser og Bud Light til InBev.

Koncernen distribuerere desuden Skol i Afrika og Sydamerika. I resten af verden er det Carlsbergs opgave. I øvrigt det eneste sted i den globale Top-10, hvor det danske bryggeri dukker op.

Skol har en historie, der er ret unik. Øllet blev nemlig skabt multinationalt for at skabe et internationalt mærke lige fra begyndelsen. Initiativ-tagerne til Skol var Allied Breweries fra England, Pripps i Sverige, Unibra i Belgien og Labatt fra Canada.

Verdens i øjeblikket mest drukkede ølmærke – Snow – kender de færreste danskere. Medmindre da, at man har besøgt det store land i øst og delt en bajer med de lokale. Snow sælges nemlig næsten udelukkende i Kina. I 2005 var Snow kun nummer 11 i verden – i dag på førstepladsen. I 2016 solgte Snow over 10 milliarder liter øl.

AB InBev er vherdens største øl-koncern. Fire af de 10 mest solgte ømærker ejes af belgisk-amerikansk-brasilianske gigant.

Heineken er vel nok det mest kendte blandt danskere, når de kigger på øllernes globale Top-10. Heineken er det eneste af de helt store bryggerier, der er selvstændigt og ikke tilhører en af de globale koncerner.

Tsingtao er det internationalt mest kendte ølmærke fra Kina. Tsingtao er nummer to på det kinesiske marked med en andel på 15 pct. Det smager betydeligt bedre end konkurrenten Yanjing – også kaldet Beijing Beer. Anmelderen fra ”Beer Advocate” kaldte Yanjing for ”en virkelig rædselsfuld øl – selv efter kinesisk målestok.”

Budweiser er uden tvivl amerikanernes mest berømte øl. Den klarer sig fortsat fint i konkurrence med de mange ”craft beers”, der er dukket op i de senere år i USA. Ifølge VinePair går salget af Budweiser frem, så mærket formentlig overhaler Light udgaven og lander på en global andenplads her i 2017.

Schkåll…..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung har super-sej outdoor tablet