IKEA ruller ind i elektronik

Har I stadig råd til at ryge?

Lad mig lige indledningsvis understrege, at jeg selv er ikke-ryger og aldrig har røget. Det betyder dog ikke, at man ikke kan skrive neutralt om cigaretter og tobak.

Som for eksempel i denne lille artikel, der er et apropos til den nye regerings ønske om at sætte de danske cigaret-priser op. Mette Frederiksens støtte-partier har sågar talt om at indføre en pant pr. cigaretskod.

Hvordan det skal kunne gennemføres i praksis, må guderne vide. Måske vi får en hel hærskare af af skod-samlere, ligesom vi i dag har flaskesamlere i alle s-tog og på gaderne. Blot roder de så ikke i affaldsspande, men i askebægre på gade-cafeer osv.

Anyway – jeg faldt også over en ny statistik, der viser, hvad en pakke cigaretter koster verden over. Her er Danmark rigtig billig. En pakke med tyve smøger koster mellem 37 og 46 kroner, hvilket svarer til ca. 5,35 og 6,60 US dollars.

(Infografik: Statista)

Prøv så at kigge på infografikken fra Statista. Så vil I opdage, at samme pakke koster næsten tre gange så meget i Australien. Briter og nordmænd betaler det dobbelte af danskerne for 20 cigaretter.

Ifølge analysefirmaet Numbeo var Australien også verdens dyreste smøg-land for et år siden. Til gengæld er cigaretterne blevet dyrere i USA, der nu har overhalet Tyskland med pakkepriser på omkring 7,43 dollars.

Kæderygere vil nok synes, at de danske priser er fuldt acceptable – så længe det varer. Til gengæld vil de kigge misundeligt til Pakistan, hvor en hel pakke kun koster omregnet 6,50 kroner. Med andre ord betaler en australier mere for en enkelt ”cancer-stick”, end en pakistaner lægger ud for en hel pakke med 20 i….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA ruller ind i elektronik