Sladrehanken sidder på bilen

Ha’ rocken helt for dig selv

Marshall har haft stor succes med at overføre sit legendariske image fra rockscenerne til folks private hjem. Nu ser man ikke kun det karakteristiske navnetræk på de store stjerners forstærkere og guitar gear, men også på trådløse højttalere, hovedtelefoner – ja sågar særligt musikalske smartphones.

Med sine nye trådløse Mid ANC (Active Noise Canceling) hovedtelefoner tager Marshall nu næste skridt og charmerer sig ind hos de mange mennesker, der lytter til musik, når de er undervejs.

OK – Marshall nyheden er stor. Altså rent fysisk. Der er tale om ”on ear” hovedtelefoner – ikke små ørepropper, der forsvinder helt ind i øregangen.

Og endnu større er den effektive støjreduktion, der sørger for, at man kan nyde musikken i toget, flyet eller på fabrikken uden at høre forstyrrende støj fra omgivelserne. I bilen eller på cykel skal man nok ikke have dem på. Dér skal man jo også kunne høre, hvad der sker i trafikken omkring en.

Hovedtelefoner med aktiv støjreduktion har andre også. Faktisk er det lidt af en modetrends lige for tiden. Men få andre kan levere teknologien og så tilmed trådløst Bluetooth med samme stil og lydkvalitet som Marshall. De gutter ved, hvordan god rocksound skal lyde.

Marshall Mid ANC er forsynet med 40 mm drivere i hver ørekop, som kan spille meget højt og rent. Sikkert også med lydtryk, der ikke er sund for hørelsen. Den trådløse overførsel sker med den seneste nye Bluetooth aptX teknologi, der har en rækkevidde på 10 meter fra lydkilden. Ligegyldigt om den er en god Hi-Fi forstærker hjemme i stuen eller en smartphone, der streamer musikken fra internet.

Støjreduktionen har dog sine ulemper. Den kan i hvert fald i teorien påvirke lydkvaliteten, og den kræver meget strøm. Derfor kører Marshall Mid ANC kun 10 timer med ANC tændt, men 30 timer uden på en batteri opladning.

Hovedtelefonerne kommer med en bøjle i blødt mikrofiber – ikke i dyrt læder. 3D hængsler gør hørebøfferne lette at tilpasse sit hoved, og designet i sort anodiseret metal giver bare det ikoniske Marshall look. Sejt.

Til omkring 2.200 kroner placerer Marshall Mid A.N.C sig mageligt i markedet. Det lyder som en rigtig god pris….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sladrehanken sidder på bilen