Musikken kommer fra Saturn og Titan

Gucci går ind i AR briller

Snapchat er ikke kun berømt som det sociale medie, der har de sjoveste effekter til små hurtige videoer eller meddelelser med foto. Derfor er Snapchat fortsat populær hos teenagere.

Også selvom Facebook kæmper en kamp for at blive mere kreativ. Det bliver man bare ikke af at tyvstjæle Snapchats bedste features og indbygge dem i Instagram og Facebook.

På ét punkt har ingen af rivalerne dog forsøgt at kopiere Snapchat. Egentlig mærkelig nok, for Snaps skægge Spectacles briller er på mange måder banebrydende på markedet.

(Foto: Snap Inc)

De indeholder både video- og foto-kamera samt mikrofon i stellet, så man kan sende ”live” på sin Snapchat konto. Med andre ord ser alle vennerne det samme, som man selv ser gennem brillerne med vindues-glas i. Brillerne sender billederne trådløst til ens mobiltelefon og herfra videre til det sociale medie.

Snapchat seneste generation tre af Spectacles gør det muligt at blande Augmented Reality (AR) med de billeder, man uploader til nettet. Den feature har mode-folkene hos Gucci forelsket sig i og straks strømlinet Snapchats briller, så de ser noget mere elegante ud end originalen.

Gucci har hyret kult-filmmageren Harmony Korine til at designe modemærkets egen version af brillerne. Spectacles x Gucci har fået runde solbrille-glas med Guccis kendte logo i stedet for de originale med firkantet Wayfarer stil.

(Foto: Art Basel Miami Beach)

Stellet er halv-gennemsigtigt og håndmalet i de kulører og nuancer, der er typiske for Korine. Samtidig har brillerne Korines navn på den ene side og Guccis på den anden. Så er der ingen, som kan være i tvivl.

Uheldigvis ser det ud, som om Gucci og Snapchat kun fremstiller brillerne i et meget limiteret oplag. De blev i weekenden vist på kunst-eventet Art Basel i Miami Beach, hvor interesserede kunne få lov til at prøve-bære dem i nogle sekunder.

Om de også senere kan købes og til hvilken pris, melder hverken Snap Inc, Gucci eller Korine noget om. Skulle de komme til salg, bliver de uden tvivl dyre. Ægte Gucci ting har jo altid kostet knaster.

I mellemtiden kan I nyde designet på billederne og kigge nærmere på en kortfilm, som Harmony Korine har optaget ved hjælp af brillernes to video kameraer og fire mikrofoner.

Filmen med titlen ”Duck Duck” bruger Snapchats nye Augmented Reality features til at følge en mand i et hotdog kostume, der løber, surfer, skater og danser igennem Miami….

(Indledningsfoto til artiklen: Art Basel Miami Beach)

Foto: Snap Inc)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musikken kommer fra Saturn og Titan