BOB er en block chain telefon

Gratis energi om natten

At man kan lave strøm af lys og varme, er der ikke noget nyt. Tænk blot på fænomener som solstråler, jordvarme eller forbrænding, som der foregår i elværker med kul, olie, træ osv.

Til gengæld er der nok ikke så mange, som er klar over, at man også kan fremstille strøm af det præcist modsatte – nemlig mørke og kulde. Fænomenet kaldes radiativ luft køling og har i princippet været kendt i mange år. Men ikke uden for videnskabelige laboratorier.

Nu har en forsker-gruppe fra University of California i Los Angeles (UCLA) imidlertid konstrueret en lille enhed til få hundrede kroner, som almindelige mennesker kan bruge i deres hjem.

Målet er at skabe grøn og miljø-ren energi til folk i u-lande, hvor der ikke er adgang til et etableret elnet. De vil kunne opbygge et lokalt netværk, der henter sol-energi om dagen og køle-strøm om natten.

Den første prototype kan generere strøm på nok til at holde en LED-pære kørende. ((Foto: UCLA Samueli School of Engineering)

Radiativ køling er en naturlig proces, hvor en overflade, der vender mod himlen, afgiver varme til luften som en termisk stråling. Noget af den energi kan indfanges, mens andet flyver op i den ydre atmosfære og videre ud i universet.

Den enhed, som de amerikanske forskere har bygget, bruger helt almindelige dimser og elektronik. De var købt i et byggemarked og elektronik butik til en samlet pris af 200 kroner.

Den mest åbenlyse del af enheden består af en aluminium skive, der er malet sort på den side, som vender op mod himlen. Efter at den var anbragt på et tag, kunne en termo-elektrisk generator producere strøm på basis af temperatur forskellene.

Det er ikke den store strøm, som den første prototype kan generere. Omkring 25 milliwatt pr. kvadratmeter, hvilket er nok til at få en lille LED-pære til at lyse.

Forskerne mener dog, at de med bedre komponenter vil kunne hæve energi-niveauet til 0.5 watt. Det vil være tilstrækkeligt til at lade en smartphone op i løbet af natten med gratis mørke energi….

Her ses princippet i radiaktiv varme. (Illustration. Raman et Al / UCLA

 

Hvis den sorte skive udvides til f.eks. en diameter på 100 centimeter, kan den producere strøm nok til at lade batteriet på en mobiltelefon op med gratis og grøn strøm om natten. (Foto: UCLA)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOB er en block chain telefon