Har I årets dille i hånden?

Google for Jobs er i luften

For et par måneder siden lod Google nyheden springe, at man var på vej med en særlig job-relateret funktion, der skulle konkurrere direkte med Linkedin.

Den nye Google for Jobs feature går i luften i dag. I første omgang kun til amerikanske Google brugere, men mon ikke den også bliver åbnet inden længe i andre lande som f.eks. Danmark?

Google for Jobs er designet, så arbejdsgivere og arbejdstagere hurtigere kan finde hinanden via internet – og naturligvis med Googles stærke søge-funktioner som hjælp.

Desuden arbejder Google sammen med alle de større jobsider i USA, hvorfra man ved hjælp af filtre kan sortere relevante stillinger en selv – direkte i Google.

Man skal blot indtase ”jobs near me”, ”teaching jobs”, ”looking for candidates” eller lignende søgeord – og et øjeblik efter vil man (forhåbentlig) se jobtilbuddene vælte ind på sin skærm.

Man kan selvfølgelig indsnævre sine søgninger med f.eks. fagområde, branche, virksomhedstype – og meget smart også med en angivelse af, hvor lang transporttiden er fra sit hjem til den pågældende arbejdsplads.

Arbejdsgivere kan også blive vist med andre ansattes og tidligere medarbejderes bedømmelser og/eller anbefalinger. Placeret lige ved siden af beskrivelsen af det ledige job og de krav, der stilles til kandidaternes uddannelse, erfaringer osv.

Google vil løbende tilføje nye filtre og søgefunktioner, der gør det nemmere og hurtigere at søge job eller nye medarbejdere til en stilling.

Job-markedet ser ud til at være et attraktivt område at begive sig ud i for søgemaskiner og sociale medier. Linkedin skal i hvert fald ikke sidde alene på det marked.

I februar introducerede Facebook således en række nye funktioner, der skal gøre nemt for arbejdsgivere og arbejdstagere at finde hinanden. Se min Leifshows artikel om det her.

Ligesom Google har Facebook i første omgang introduceret den nye job-tjeneste i USA, I Facebooks tilfælde dækker den dog også Canada.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har I årets dille i hånden?