Er Planet Astro ”the missing link”?

GDPR dyr for dansk it-branche

Det har været en kostbar fornøjelse for danske it-virksomheder at leve op til EU’s GDPR-regler – også kaldet ”persondataforordningen” eller mere populært ”Europas lov om private data.”

En ny analyse fra industri-organisationen IT-Branchen viser, at reglerne koster danske it-virksomheder mindst 319 millioner kroner om året. Det er 69 millioner eller 27 procent mere, end foreningen havde frygtet.

GDPR er især en stor omkostning for landets mange små it-virksomheder. Har den f.eks. mellem en og ni ansatte, koster reglerne årligt 10.000 kroner i gennemsnit pr. medarbejder.

For it-firmaer med mellem 10 og 24 medarbejdere er prisen 6.000 kroner pr. hoved om året for at overholde reglerne. I større it-virksomheder med 25 ansatte og derover, falder den gennemsnitlige udgift til 3.000 kroner pr. medarbejder.

(Grafik: IT-Branchen)

”Tankerne bag persondataforordningen er helt rigtige, men selve implementeringen er endt med at være et ekstremt dyrt monster. Her handler det mere om skemaer og overforsigtighed end om reel persondatahjælp til virksomheder og myndigheder,” siger Natasha Friis Saxberg. Hun er adm. direktør i IT-Branchen.

Da GDPR blev indført i 2018, var Danmark vanen tro helt i front med henhold til både fortolkning og implementering af EU’s ønsker om styrket databeskyttelse.

”Ambitions-niveauet var højt, og kanonerne blev hurtigt kørt i stilling for at vise, at man fra myndighedernes side tog forordningen seriøst og ikke var nervøs for at give den en ekstra skalle med kontrol og bøder. Desværre er det hele endt som en voldsom økonomisk byrde for it-branchens virksomheder,” fortsætter Natasha Friis Saxberg.

IT-Branchen foreslår derfor, at Datatilsynets rolle ændres til at blive mere rådgivende, vejledende og godkendende. Bl.a. bør virksomhederne kunne sende deres data-setup og compliance processer ind og få dem forhåndsgodkendt af Datatilsynet….

(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er Planet Astro ”the missing link”?