Apple Pay er åbnet i Danmark i dag

Gammel tid møder ny i NixC

Hvis I hører til dem, der synes, at digitalure er for kliniske og upersonlige, men også er løbet træt af klassiske ure med visere – kunne denne nyhed fra NixC måske være oplagt.

Det nye Vintage Modern Tube Clock forbinder det goe gamle radiorør lys med moderne teknologi, så man får et bordur for nostalgikere – eller for dem, der vil vise klokken på en måde, som de færreste andre gør.

Med sin håndpolerede æske ligner NixC noget, man har fundet på mormors loft eller nede på det lokale loppemarked: En træklods i eg med fire glasrør stikkende ud i toppen.

Når man tænder for NixC opdager man, at uret indeholder moderne elektronik. Det styres nemlig via trådløs Bluetooth af en app på ejerens smartphone.

Fra app’en kan man sætte klokken, skifte farven i radiorørene, ændre effekten med baggrundslys eller aktivere en særlig ”sleep mode”, der sparer på strøm og forlænger rørenes levetid. Baggrunds-lyset kan varieres, så man f.eks. har forskellige farver til hver dag.

Det skægge bordur er udviklet af den polske ingeniør-studerende Olek, der nu søger ”crowd funding” via Kickstarter til at sætte en produktion i gang. Det ønskede beløb er nået før tid, så de første ure vil blive leveret til januar.

Hvis I vil være med fra begyndelsen og købe et rør-ur til favørpris, kan man i øjeblikket få et formedelst 179 euro – ca. 1.350 kroner.

Jeg synes nu, at det er ret dekorativt….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple Pay er åbnet i Danmark i dag