Pc-lyd i fornemme gevandter

Galaxy S10 er landet i Danmark

Fra i dag – fredag den 8. marts – kan man se og købe de tre nye Samsung smartphones i danske butikker. Galaxy S10, S10 og S10e har kunnet forudbestilles, men det er først nu, at man kan føle på varerne og tage det nye Samsung flagskib med hjem.

Ifølge internationale medier har efterspørgslen efter Galaxy S10 været betydeligt højere end på forgængeren for et år siden. Også i Danmark har interessen været stor.

Således røg både Galaxy S10 og S10+ ind på Top-10 listen over de mest solgte smartphones i februar hos teleselskabet 3. Selvom telefonen kun kunne forudbestilles i den sidste af måneden.

Galaxy S10+ har tre kameraer på ryggen og en dobbelt selfieskyder oppe til højre i skærmen.

Sammenlignet med den lidt skuffende Galaxy S9 har den nye 10’er både synlige og mærkbare forbedringer. Det har været ekstra vigtigt, når Samsung fejrer 10-års jubilæum for sin populære S-klasse.

En af nyhederne i Galaxy S10 er Dynamic AMOLED skærmen, der gemmer selfie kameraet bag et hul øverst til højre – et trick, som Samsung kalder flot for ”Infinity-O”. Fingeraftryks-skanneren ligger også gemt bag glasset.

Galaxy S10 og S10+ kommer med tre billedskydere på ryggen.  Det er et 12 megapixel hovedkamera med vidvinkel og dobbelt blænde, et 16 MP ultra vidvinel og et 12 MP med teleobjektiv.

Den store Galaxy S10+ har desuden et dobbelt selfie kamera med linser på 10 og 8 MP og Dual Pixel, mens de mindre S10 og S10e modeller må nøjes med en enkelt selfie skyder.

De nye Galaxy S10 telefoner er vand- og støvtætte efter IP68 standarden.

En anden vigtig nyheder i de nye Galaxyer er, at Samsung har udvidet virkefeltet for den kunstige intelligens. Den kan fortsat hjælpe med at tage bedre billeder, men styrer nu også batteri og strømforbrug.

Intelligensen sørger således for, at batteriet lærer sin brugers vaner og normale anvendelse af mobiltelefonen at kende. Klogskaben kan så optimere apps og funktioner og tilpasse batteriets forbrug, så det kører længst muligt på en opladning. Spild-forbrug er historie.

Galaxy S10 og Galaxy S10+ fås i farverne Prism White og Prism Black, mens den billigere model Galaxy S10e også kan købes i den frækkere Prism Gren kulør. Endelig kan entusiaster anskaffe sig en dyr og eksklusiv Galaxy S10+  med 512 GB eller 1 TB lager, der er pakket ind i sort keramik.

Samsung tager fra 7.199 kroner for Galaxy S10. Galaxy S10e fås fra 5.999 kroner, mens man skal af med mindst 7.999 kroner for Galaxy S10+. Den dyreste luksus udgave af S10+ tømmer Dankorter for 12.699 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pc-lyd i fornemme gevandter