Super-designeren har forladt Apple

Gadges dominerer under juletræet

Efterhånden som teknologi og elektronik spiller en stadig større rolle i vores liv, kan det næppe komme som en overraskelse, at de også er stærkt repræsenteret på ønskesedler og gavelister til juleaften.

Ifølge USA’s elektronik-brancheorganisation CTA har tre af fire voksne amerikanere (74 procent) planlagt at købe mindst én elektronisk gadget gave i år.

Tilsammen vil Donald Trumps undersåtter spendere 675 millliarder kroner (97,1 mia. dollars) på ny teknologi til hjemmebrug i perioden fra oktober til og med december. Det er, hvad amerikanerne kalder “the holiday season.” Ud over jul omfatter den også Thanksgivning, Black Friday og Cyber Monday i denne weekend.

Årets klare favorit som julegave ser ud til at være tøretelefoner. De står på listen hos 58 procent af alle. Mon ikke Apples nye Airpods Pro bliver den mest udbredte gave?

(Infografik: Statista.com)

De nye øretelefoner med dynamisk støjreduktion er i hvert fald blevet et kæmpehit for Apple, selvom de med 2.199 kroner bestemt ikke er billige. Købelysten har imidlertid været så stor, at Apple nu har øget produktionen af AirPods Pro i Kina til det dobbelte.

Trådløse Bluetooth højttalere ligger også meget højt på amerikanernes gavelister. Det skyldes formentlig, at stemmestyrede systemer a la Amazon Alexa, Apple Siri og Google Assistent er langt mere udbredte på den anden side af Atlanten end f.eks. i Danmark.

En tilsvarende dansk ønske-/gaveliste til julegaver vil sikkert ligne den amerikanske meget. Øretelefoner bliver uden tvivl også en stor sællert på vores breddegrader i de kommende uger. Rækkefølgen af de andre gadges på listen kan dog nok variere en smule.

Overordnet set følges amerikanere og danskere hinanden, når det gælder moderne elektroniske gadges. På listen finder vi således både dyre julegaver som smartphones, tv og laptops – og de noget billigere varer som fitness armbånd, hovedtelefoner og streaming dongler, som man forbinder til sit tv….

(Indledningsfoto til artiklen: Photo Mix / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super-designeren har forladt Apple