Til dem, der elsker den ægte Bowie sound

Frihed og pris er vigtigst for tv-seerne

Pris og valgfrihed er det vigtigste, når danske tv-seere skal være tv-udbydere. I det hele taget er danskerne begyndt at stille krav. De accepterer ikke længere, at tv-udbyderne bestemmer, hvad de skal se.

Det er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har lavet for Telia.

77 pct. udpeger prisen som den vigtigste faktor, når de vælger tv-udbyder. For 47 pct. er det valgfrihed af kanaler og tv-pakker – og 47 pct. siger, at udbuddet af kanaler er afgørende.

Undersøgelsen afslører også, at 57 pct. af danskerne helst vil kunne købe tv-kanaler enkeltvis. 28 pct. ønsker et helt frit valg, mens 29 pct. foretrækker et miks af små tv-pakker og muligheden for at udvide med ekstra kanaler.

telia tv analyse 2

Danske tv-seere vil have mere frihed til at vælge kanaler, end man har haft i mange år.

Men nok så interessant: Hver fjerde dansker (24 pct) er tilfreds med de store tv-pakker, de har i dag. De vil ikke sidde og vælge kanal for kanal og måske fortryde valget efterfølgende.

”Vi skal tage det seriøst, at danske tv-seere er begyndt at stille større krav. Det du’r ikke at vi som tv-udbyder bare presser et utal af kanaler ned i halsen på folk. Folk vil gerne have tv, men det skal være på seerens egne præmisser,” forklarer privatkunde direktør i Telia Christoph Nørgaard.

Telias og YouGovs analyse afslører også en helt tredje og vigtig ting:

Hver femte danske synes, at det er ”svært” eller ”meget svært” at skifte tv-udbyder i dag. Det er helt sikkert et punkt, hvor de nuværende udbydere burde enes om at forbedre….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til dem, der elsker den ægte Bowie sound