iPhone X designet danner skole

Fremtidens bolig midt i ørkenen

Microsofts grundlægger og mange-årige topdirektør Bill Gates har travlt med at bruge af sin utrolige formue. Manden er verdens næst-rigeste og til tider rigeste mand.

De fleste penge bruger Gates på at bekæmpe dødbringende sygdomme, men ind imellem bliver der også plads til at investere i teknologi, der ligger tættere på Microsoft grundlæggerens oprindelse.

Gates har således besluttet at bygge USA’s første smarte og fremtids-sikre by. Den skal placeres i ørkenen ud for storbyen Phoenix i Arizona, hvor der er rigeligt med sol og varme. Grøn energi – og her solstråler – vil være et vigtigt element i fremtidens by, der vil være selv-forsynende med hensyn til energi.

Byen får 80.000 boliger, 160.000 indbyggere og fylder godt 10.000 hektar jord. 1.375 hektar vil blive afsat til fælles grønne områder. 1.500 ha går til butikker, industri, kontor og erhverv, mens 190 hektar reserveres til offentlige skoler, børnehaver mv.

Bill Gates’ eget investerings selskab Cascade beskriver formålet med projektet som et forsøg på at ”forvandle et stykke nøgent og bar jord til en state-of-the-art by med fleksibel infrastruktur og den nyeste teknologi.”

Mere præcist mener Cascade Investments, at alle bygninger i den nye by vil være forbundet med lynhurtige netværk. Store datacentre vil styre trafik og al infrastruktur. På gaderne ses kun selvkørende elbiler og cykler. Strøm genereres fra sol og vind. Robotter sørger for udbringning af varer, holder vejene rene osv. Og mon ikke der kommer andre fremtids-teknologier med, inden byen står færdig om nogle år?

Bill Gates lægger i første omgang 80 millioner USD (ca. 500 millioner kroner) til projektering af fremtidens by. Navnet er indtil videre ukendt – eller måske bare hemmeligholdt. Men mon ikke ”Gates City” vil være oplagt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone X designet danner skole