iPhones tjener alle penge

For mange annoncer online?

En ting er, at stort set alle online medier følger nøje med i, hvad vi foretager os på nettet – bestemt ikke kun Facebook og Google. Noget andet er, at reklamer tilsyneladende er blevet mere anmassende. Eller ”intrusive”, som de siger på amerikansk.

Det siger 71 pct. i en omfattende undersøgelse, som analysebureauet Kantar Millward Brown har foretaget blandt amerikanske internet brugere. De blev bedt om at svare på en række reklame-relaterede spørgsmål, hvor de skulle sammenligne med, hvordan de havde det med online annoncer for tre år siden.

7 af 10 synes altså, at reklamerne er blevet mere nærgående. Endnu flere synes, at de ser flere annoncer end før – og næsten 80 pct vurderer, at de oplever reklamere flere steder i dag.

En af forklaringerne på, at folk synes, de ser flere reklamer nu er nok, at de bruger flere timer foran skærmen – det være sig smartphone, tablet, pc eller tv – end nogensinde før.

Ifølge konsulentfirmaet eMarketer vil voksne amerikanere i gennemsnit sidde 12 timer og fem minutter foran skærme i år. Det er et kvarter længere end for tre år siden.

Dertil kommer, at flere og flere mennesker bruger to skærme – gerne på samme tid. De sidder f.eks. med både tv og smartphone tændt foran sig.

Mange forbrugere, der synes, at reklamer er ved at være for påtrængende og dominerende, er begyndt at bruge reklame-blokkere på deres computer og smartphone. I USA er det nu tre af 10 internet brugere. I Danmark skal procenten sågar være oppe på ca. 40 pct. med ”ad blockers”.

Den udvikling bekræftes af analysefirmaet GlobalWebIndex, der har interviewet 39.400 internet brugere med reklame-spærrere.

47 pct. begrunder anvendelsen af ”blokkere” med, at reklamer netop er blevet for påtrængende. Endnu flere synes, at der er for mange annoncer på nettet (50 pct) – eller at reklamerne er ligegyldige og irriterende (51 pct)….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhones tjener alle penge