Hvid støj til en bedre søvn

Flere farver til OnePlus 5T

På verdensbasis er kinesiske OnePlus en lille spiller i smartphone sammenhæng – målt i styktal. Måler man derimod i popularitet, fanskare, myte-dannelse og presse omtale, skulle man tro, at kun Apple var større end OnePlus.

Denne enorme goodwill vil OnePlus nu bruge til at komme ind på verdens næststørste marked for mobiltelefoner – USA. Ligesom sin langt større rival Huawei er OnePlus stort set ikke eksisterende hos amerikanerne.

Formentlig venter OnePlus med sin erobring af Trumps eget land, indtil næste generation af smartphones ligger klar. Det er OnePlus 6, der efter alle solemærker at dømme vil dukke op til juni.

Rygter om en tidligere lancering har OnePlus’ topchef Peter Lau lige manet til jorden i et interview med den amerikanske nyhedstjeneste Cnet. Her fortæller han, at den næste OnePlus kommer i andet kvartal. Sidste års OnePlus 5 blev sendt på markedet i juni, så det bliver nok også i år.

For at forsøde ventetiden til næste generation udsender OnePlus den nuværende 5T model i flere nye farver. På det kinesiske marked er denne røde udgave netop præsenteret

 

OnePlus 6 vil blive udstyret med Qualcomms helt nye Snapdragon 845 processor. Skærmen bliver måske lidt større end i den aktuelle 5T model, og mon ikke den opgraderes til Quad HD kvalitet i stedet for den nuværendes glimrende Full HD+.

Vanen tro vil den nye OnePlus få masser af hukommelse. 8 GB RAM bliver nok standard og 128 GB det mindste lager, man kan købe.

Desuden ventes OnePlus 6 at få en fingeraftryks skanner, der sidder inde i selve skærmen – en teknologi, som OnePlus’ søsterselskab Vivo netop har præsenteret

OnePlus 6 får bedre kameraer, mens trådløs opladning næppe bliver aktuel. OnePlus foretrækker i stedet at levere en lynhurtig opladning via USB kabel….

I forbindelse med premieren på Star Wars filmen har OnePlus Lanceret en speciel hvid udgave. Den er nu også kommet i limiteret antal som flot sandstone white uden Star Wars logo på.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid støj til en bedre søvn