LEGO klodser holder i 1.300 år

Firefox studser Facebook

De fleste af os bruger Facebook dagligt, selvom vi godt ved, at det sociale medie følger os overalt på internet, hvor vi bevæger os.

Normalt er det ikke noget problem, men hvis I føler, at det er, skulle I måske kigge nærmere på den nye version 74 af Mozillas Firefox browser. Den fås både til Windows, Mac, iOS og Android.

Firefox 74 har nemlig fået et nyt ”Facebook Container” add-on. Det betyder, at man skal downloade det ekstra ud over sin Firefox browser. Til gengæld fungerer containeren både mod Facebooks, Instagrams og Messengers lyst til at holde øje med alt, hvad vi foretager os på nettet. Også uden for de tre sociale medier.

Facebook har en dårlig vane med at registrere alt, hvad vi foretager os på internet – også på andre hjemmesider end Facebook koncernens egne. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

I ordet ”container” ligger allerede, hvad den nye Firefox gør. Den lukker Facebook og co. ind i eget ”rum”, hvor programmet virker som normalt, men hvor det ikke kan følge efter sin bruger videre ud på internet.

Firefox forhindrer også Facebook i at registrere log-in, likes og kommentarer, der bliver afleveret på andre websider. Dog kan man manuelt give tilladelse til bestemte hjemmesider, hvis man ønsker det.

Jeg er ikke sikker på, om Firefox’ nye container løsning vil sætte grænser for avancerede Facebook funktioner. Det skal først afprøves i praksis. De mest almindelige Facebook features, hvor man holder øje med sine venners, bloggeres og nyhedsmediers opslag, vil næppe være påvirket….

(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO klodser holder i 1.300 år