Flere unge vil uddanne sig i IT

Fart på fiber i Danmark

På grund af Corona krisen i de senere måneder har mange danskere arbejdet hjemmefra. Det har gjort adgangen til en god bredbånds-forbindelse i hjemmet til en større nødvendighed end nogensinde før.

Heldigvis ser det ud til, at langt de fleste danske boliger og virksomheder har nået at få hurtigt internet, inden Corona for alvor tog fat.

Ifølge Energistyrelsen har samlet set 94 procent af danskerne nu adgang til høje bredbånds-hastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det er én procent flere end i 2019.

Her er de 10 kommuner, som har fuld dækning med hurtigt bredbånd. Det vil sige, at over 99 procent af boligerne kan få download hastigheder på over 100 Mbit/sek. (Illustration_ Energistyrelsen)

Flere danske kommuner har sågar, hvad man kan kalde fuld dækning med hurtigt bredbånd. Over 99 pct. af kommunens boliger og virksomheder har adgang til de pågældende hastigheder.

Også mange danskere på landet og i sommerhus-områderne nyder gav af den hastige bredbånds-udrulning. I perioden fra 2017 til 2020 er andelen af sommerhuse med adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload steget fra 52 til 73 procent.

Flere teleselskaber har præsenteret ambitiøse planer om udrulning af især fiberkabler til danskerne. I det seneste år er andelen af boliger og virksomheder med fiber-adgang således steget fra 58 til 72 procent.

Det er de andels-ejede fiberselskaber og de kommercielle udbydere, der står for udrulningen af fibernet. Den forventes at fortsætte i de kommende år, fordi teleselskaberne investerer mange penge i deres fiber-projekter.

Flere og flere sommerhus-ejere har fået adgang til hurtigt internet. (Illustration_ Energistyrelsen)

Fra 2018 til 2019 er de samlede investeringer i fiber således steget med hele 23 procent eller 1,5 milliard kroner. Investerings-lysten får ekstra næring af den øgede konkurrence teleselskaberne imellem.

På Energistyrelsens hjemmeside Tjekditnet.dk kan man finde detaljerede kort over bredbånds-udviklingen i Danmark. Både nationalt, regionalt, lokalt og helt ned på adresse-niveau.

Her kan forbrugere også finde navne på de teleselskaber, som udbyder bredbånd på hjemme-adressen – og virksomheder….

(Indledningsfoto til artiklen:  Anne Verschraagen / Pixabay)

Sådan ser Danmarks-kortet ud over bredbånds-udrulning. Der er stadig røde pletter med langsomt internet rundt omkring. (Illustration_ Energistyrelsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere unge vil uddanne sig i IT