iPhone X var bestselleren i 2018

Facebooks skærm kommer til Danmark

Facebooks svar på Googles Home og Amazons Echo højttalere med stemme-styring – Portal – kommer til Europa og Danmark fra efteråret.

Hidtil har kun amerikanerne og canadierne kunnet købe Facebook Portal, der mere ligner en tablet eller en lille fladskærm på højkant end en traditionel højttaler. Men ok – den er jo også begge dele.

Ideen med Portal er, at folk skal bruge Facebook mere aktivt – med video, billed-telefoni osv. Mark Zuckerberg og co. forestiller sig, at man har skærmen stående på f.eks køkkenbordet, stuebordet, skrivebordet eller ved siden af sengen. Altså en ny måde at tilbringe hele døgnet på Facebook.

Facebook Portal fås i to størrelser.

For at gøre Portal mere lækker, inden den lander i vores del af verden, vil den få en række forbedringer i forhold til de nuværende modeller. De vil bl.a kunne bruges til WhatsApp opkald, ligesom brugerne vil kunne sende Instagram billeder til Portal.

Facebook vil også udstyre skærmen med en smart ”go’ mor’n” feature, der opsummerer dagens begivenheder og aftaler som det første, når brugeren tænder sin Portal skærm om morgenen.

Facebook nu omsider lade Portal sende private video meddelelser og samtaler. Og endelig bliver Portal opdateret med de nyeste Amazon Alexa ”skills” og muligheden for at streame tv og film fra Amazon Prime.

Facebook Portal kan fungere som overdimensionerede mobilskærme, hvor man f.eks. sender sjove Instagram fotos og videoer til hinanden.

Da Facebook (endnu) ikke har en egen personlig assistent a la Apple Siri, Google Assistent, Microsoft Cortana eller Samsung Bixby, har Facebook lavet en aftale med Amazon. Portal er til gengæld ikke kompatibel med Google, der har den mest udbredte assistent på vores breddegrader.

Den stemme-styrede Facebook skærm sælges i to størrelser – Portal og Portal+. Begge har touch display, mikrofoner, video kamera, højttalere og integreret Spotify musik streaming. I USA sælges de for 199 og 349 USD – ca. 1.350 og 2.350 kroner. Officielle danske priser er ikke kendt endnu….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone X var bestselleren i 2018