Nokia 6.2 og 7.2 er til den lille pengepung

Facebook vil hjælpe hele verden med at finde en kæreste

Jeg ved ikke, hvordan I har det med dating services og dc informationer om jer selv og andre mennesker, som I efterlader derinde. For mig er de betydeligt mere private end dem, man lader slippe ud via Facebook.

Med Facebooks ikke ligefrem glorværdige ”track record” i datasikkerhed og misbrug af sine abonnenters personlige oplysninger bliver det spændende at, hvordan Facebook klarer sin intro i dating verdenen.

I dag er Facebook Dating nemlig åbnet i USA. Europa og Danmark får først æren i begyndelsen af 2020.

Dating servicen har været prøvekørt i en række lande i Sydamerika og Asien, som verdenspressen ikke har så meget fokus på. Helt anderledes bliver det nu, hvor Facebook åbner på hjemmebane.

Facebook Dating vil kunne integreres med Stories på både Instagram og Facebook.

 

Det er over et år siden, at Leifshows kunne fortælle første gang om Facebooks planer udi sine brugeres kærligheds-liv. Siden er Facebook Dating gået online i bl.a. Argentina, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Equador, Filippinerne, Guyana, Laos, Malaysia, Mexico, Paraguay, Peru, Singapore, Surinam, Thailand, Uruguay og Vietnam.

Det er åbenbart gået så godt, at det officielle Dating tilbud nu også skal rulles ud i USA og Vesteuropa. ”Officiel”, fordi Facebook i forvejen er overskyllet af mere eller mindre frække tilbud om venskaber og det, der går meget videre. Faktisk er Facebook allerede i dag verdens største dating og sex-formidler. Bare ikke i Facebooks eget regi.

I forbindelse med premieren i USA i dag løfter Facebook også for flere nye Dating funktioner, der gør det muligt at integrere sin kæreste-profil på Facebook med Instagram.

Facebook Dating brugere vil således få mulighed for at tilføje Instagram meddelelser direkte til deres dating profil. Desuden kan de lægge Instagram followers til deres liste af ”Secret Crushes”.

Secret Crush giver adgang til at vælge op til ni Facebook – og nu Instagram – venner, som man er særligt interesseret i at lære nærmere at kende. Hvis de så også er medlem af Facebook Dating, vil de automatisk få en advarsel om, at en person er varm på dem.

Secret Crush funktionen gør det muligt at udvælge ni personer på Facebook og/eller Instagram, som man har et særligt god øje til.

Den anden forbedring tillader folk at poste deres Facebook og Instagram Stories direkte ind på Facebook Dating. Det skal gøre det nemmere at komme i kontakt med andre. Samtidig kan man bedre se, hvordan Dating mennesker er uden for selve kærligheds-karrussellen på Facebook.

En tredje forbedring er muligheden for at låse op for Facebook grupper inde i Dating sektionen. På den måde kan brugere lettere finde en partner med samme hobbies og interesser. Dating drejer sig jo ikke kun om penge og udseende – vel?

Ifølge Facebook deles over en milliard Stories hver eneste dag. Den enorme popularitet skal derfor udnyttes bedre på tværs af det sociale medies forskellige services – inklusive Dating.

Facebook understreger i øvrigt, at man anstrenger sig meget for at gøre Dating sikker at bruge. Ikke mindst for kvinder, der angiveligt ofte er bange for at gå ud på en date med fremmede.

Af den grund kan man via Facebook Dating dele sin geografiske placering og aftale med en ven eller veninde, man stoler på. Dette kan gøres, før selve daten finder sted….

Facebook går nu for alvor i konkurrence med f.eks. Tinder, Match.com eller for den sags skyld danske Dating.dk.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia 6.2 og 7.2 er til den lille pengepung