Indere hjælper mest med skolen

Facebook sletter 200 apps

Efter skandalen med Cambridge Analytica har Facebook haft travlt med at stramme sine interne regler og samtidig undersøge, om der mon skulle findes andre apps, som kan misbruge medlemmernes personlige data.

Facebook har fundet 200 ”forbryderiske” apps, som udnyttede brugernes naivitet på nogenlunde samme måde – og straks slettet dem fra Facebook.

Ifølge Facebook har man undersøgt tusinder af apps, der fungerer i eller med verdens største sociale medie. Navnene på de ca. 200, som gik i fælden, er ikke offentliggjort, hvilket ville have været en god forbruger-service fra Facebooks side.

Mark Zuckerberg og co har haft travlt med at undersøge, om der findes flere apps på Facebook, som misbruger medlemmernes personlige data.

Når og hvis Facebook også fortsat finder apps, der bruger personlige data i strid med det sociale medies nye strammere regler, vil ”ofre” blive informeret på samme måde, som det var tilfældet med Cambridge Analytica sagen.

Selvom Facebook tilsyneladende er ærlig denne gang og blokerer for de farlige apps, betyder det langt fra, at Mark Zuckerberg og co slipper for videre tiltale.

Hvem ved – det kan jo sagtens være, at der blandt de 200 bandlyste apps er nogle, som er meget værre end de Cambridge rundspørger, som fik hele lavinen til at rulle.

Er der det, skal nyhedsmedierne nok finde dem – og det samme de amerikanske politikere. Så måske Zuckerberg skulle holde en flybillet åben til en ny tur til Capitol i Washington DC.

Sådan skal den besked gerne se ud, når man tjekker sin Facebook konti.

I en periode har Facebook haft helt lukket for nye apps, der gerne ville ind i det sociale medie. De bliver nu tjekket og afprøvet meget grundigere end før – og Facebook har igen åbnet døren på klem for apps. Det skete allerede i slutningen af april.

Udgangspunktet for Facebooks fremtidige orientering af sine milliarder af brugere om misbrug og forsøg på samme skal tilsyneladende være den webside, som blev oprettet i forbindelse med Cambridge Analytica skandalen.

Websiden sladrer om, hvorvidt Cambridge Analytica har været i kontakt med ens personlige Facebook data – og vennernes.

Den fortsatte webside vil ikke kun vise fremtidige misbrug, men så vidt muligt også afsløre tidligere data-tapninger. Sågar fra før 2015, hvor Cambridge Analytica indsamlede informationer til støtte i Donald Trumps præsident valgkamp.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indere hjælper mest med skolen