Pretty Woman fylder 30 år

Facebook sænker hastigheden

Hvis videoerne på jeres Facebook og Instagram profiler kører langsommere, og billederne er faldet i kvalitet i de kommende timer og dage, kan I takke Corona virussen for det.

De to store sociale medier har nemlig meddelt i dag, at de følger eksemplet fra en hel række video streaming tjenester og nedsætter deres bit-rate i Europa.

Det sker for at undgå, at internet bliver overbelastet i en tid, hvor der også er brug for nettet til vital kommunikation om virus smitte, mellem myndigheder osv.

Den franske EU-kommissær for det indre marked henvendte sig inden weekenden direkte til streaming tjenesterne. Når så mange mennesker er tvunget til at arbejde hjemmefra eller er sendt hjem fra skole, stiger brugen af nettet også kraftigt.

Streaming tjenester som Netflix eller YouTube kan let beslaglægge 50 til 60 procent af båndbredden på internet. Den belastning kan kun begrænses ved enten at lukke tjenesterne eller kræve af dem, at de sender videoer i en dårligere teknisk kvalitet end normalt.

Videoer vil ikke stå så flot som normalt på Instagram og Facebook i den kommende tid, hvor Corona virussen plager Europa. (Foto: William Iven / Pixabay)

Hos Facebook er problemet ikke så meget tv-serier eller biograffilm som hos Netflix, men det sociale medies størrelse. Alene i Europa har Facebook mindst 288 daglige brugere. De er formentlig meget mere aktive i det sociale medie her, mens Corona krisen rumsterer:

”For at lette belastningen på internet vil vi midlertidig reducere bit rates på videoer til Facebook og Instagram i Europa. Vi arbejder tæt sammen med vores partnere om at imødegå enhver båndbredde begræsning, der kan opstå i tider med ekstra travlhed. Samtidig vil vi sikre, at alle vores brugere fortsat kan være online med vores apps og services under Covid-19 pandemien står på,” skriver Facebook i en pressemeddelelse.

I de senere dage har først Netflix og senere Amazon Prime, Apple TV+ og YouTube skåret ned på video kvaliteten og dermed båndbredde kravene for sine streaming tjenester….

(Indledningsfoto til artiklen: Thomas Ulrich / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pretty Woman fylder 30 år