YotaPhone 3 med to skærme

Facebook lancerer Watch TV

Det er absolut ingen hemmelighed, at Facebook har ambitioner om at blive vores allesammens fremtidige tv-station. Ligesom Apple og Twitter gerne vil blive det, og Amazon allerede er godt i gang med at blive det.

Dørene – eller rettere skærmene – skal åbnes ved at tilbyde eksklusivt ind. Shows, sport, tv-nyheder og reportager, der kun kan ses via Facebook.

Et stort skridt i den retning gør Facebook nu med sin nye Watch platform, som udvalgte amerikanske brugere vil kunne se fra i morgen. Andre markeder vil formentlig komme med senere på efteråret.

Facebook Watch på en pc-skærm. Det ligner en almindelig tv-stations hjemmeside.

Watch vil fungere både på smartphones, tablets, pc’er og smart-tv. I praksis bliver Watch en udvidelse af den velkendte Facebook app, der bl.a. får elementer fra Facebook Live integreret.

Det betyder bl.a, at man kan se andre Facebook brugeres reaktioner på og kommentarer til den viste udsendelse. En spændende funktion, som normale tv-stationer ikke tilbyder.

Funktionen vil også kunne bruges til at lave Facebook Grupper, hvor f.eks. fans af en bestemt tv-serie eller skuespiller kan mødes og se udsendelserne sammen.

Program oversigt på en smartphone

Facebook har lavet aftaler med en række amerikanske shows og comedies, der vil blive vist som korte udsendelser på 10 til 15 minutter hver.

At se tv i længere tid på en mobiltelefons skærm er ret anstrengende for øjnene, og Facebook regner nok heller ikke med, at den gennemsnitlige bruger kan holde sin opmærksom fanget i længere tid ad gangen.

Blandt de første tilbud er et National Geographics program om safarier, et sjovt madprogram, reportager fra den amerikanske kvindeliga i basketball og senere også ”live” transmissioner fra USA’s bedste baseball liga. Desuden har Facebook et interaktivt show på vej, hvor mennesker bliver belønnet, der har gjort gode ting i samfundet, for deres by, land eller mennesker i nød.

Har du husket at se alle episoder i en tv-serie? Facebook vil vide det og minde dig om dem, der mangler.

Som vi kender det fra Facebook,  vil programmerne blive skræddersyet til den enkelte brugers interesser. Facebook ved jo fra sin daglige overvågning af sine medlemmer, om de f.eks. er til fiskeri, mad, børnepasning, politiske diskussioner eller elsker biler – og tilpasser reklamerne derefter.

Watch får desuden en særlig Watchlist feature, der holder øje med, om man nu har fået set alle episoder i en tv-serie. Mangler man et eller flere afsnit, vil der poppe et vindue op, som viser en liste over dem.

Facebook Watch bliver ikke kun en konkurrent til de traditionelle tv-udbydere – især dem, der viser mange amerikanske shows. Watch er også en direkte udfordrer til Netflix og HBO….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YotaPhone 3 med to skærme