Her er de 10 rigeste i tech

Facebook kan blive helt tavs

Hvis du har lidt problemer med at bruge for mange timer i de sociale medier eller er træt af Facebooks ustandselige ”push” meddelelser på skærmen, er der nu en løsning på vej.

Facebook har nemlig introduceret en nye ”Quiet Mode” funktion, der gør lige præcis, hvad navnet siger: Aktiverer man den, bliver Facebook mere ”tavs” og tilbageholdende i et tidsrum, man selv fastsætter.

Med andre ord får mange mennesker lettere ved at fokusere på andre ting i deres dagligdag end konstante social media opdateringer fra venner og firmaer, som man liker.

Quiet Mode stopper de fleste af de mange “push notifikationer”, man modtager fra Facebook i løbet af en dag. (Foto: Facebook)

Specielt her i Corona spærre-tiden er brugen af Facebook og video-chat vokset helt enormt. Når man nu ikke kan og må møde andre sådan rent fysisk i det virkelige liv, holder man desto mere kontakt via internet.

Facebook fortæller da også, at man har åbnet for den nye ”Quiet Mode” feature som led i det sociale medies COVID-19 initiativer. Funktionen findes i første omgang kun på Facebooks mobile apps.

”Quiet Mode” vil først og fremmest stoppe de fleste ”push” notifikationer, der plejer at dukke op på skærmen, hver gang en Facebook ven har skrevet et nyt indlæg. Har man mange aktive online venner, kan det blive til mange notifikationer hver dag.

Quiet Mode er placeret i samme område af Facebook app’en, der også viser, hvor meget og hvor ofte man besøger det sociale medie. (Foto:: Facebook)

Når man åbner Facebook app’en i Quiet Mode, vil app’en straks minde en om, at man har det nye filter aktiveret. Samtidig opfordrer Facebook til, at man skal gøre nogle andre ting for ikke at tilbringe hele dagen i det sociale medie.

Med andre ord foreslår Facebook, at man ikke skal bruge Facebook. Det er da nye toner fra Mark Zuckerberg og co.

Den nye Quiet Mode kan findes under punktet Præferencer for Nyhedsstrøm og Notification Settings. Det er samme sted, man også kan tjekke andre informationer om, hvor meget tid man har brugt inde i Facebook dagligt, om ugen eller f.eks. dag contra nat. Man kan også se, hvor man gange man har åbnet Facebook app’en i de seneste 24 timer.

Quiet Mode rulles ud i disse dage, så det er ikke sikkert, at den er åben på jeres mobil endnu. iPhone brugerne bliver de første, som går glæde af den nye funktion. Android-udgaven kommer først i maj eller juni….

(Indledningsfoto: Facebook)

Den nye Quiet Mode kommer i første omgang til Facebook app’en til iPhones og iPads. Android varianten kommer først om en måned eller to. (Foto: Facebook)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de 10 rigeste i tech