Højttaleren har lysshow i

Facebook: Fra 1 til 25.000

For 14 år siden blev Facebook stiftet i et kollegie værelse ved Harvard University i Boston. Meningen var at skabe en elektronisk udgave af studie årgangens ”blå bog”. Med korte præsentationer og foto af hver studerende, så man lettere kunne genkende hinanden, når man sad i forelæsninger eller mødtes på en cafe på uni-området.

Dengang var der fire-fem studie-kammerater med i idéfasen. Med Mark Zuckerberg i spidsen. Siden har mange påstået, at de også havde deres andel af Facebooks opståen. Men sådan er det vel altid, når nogen lugter store penge.

For store penge taler vi om. I det seneste kvartal – årets tredje – omsatte Facebook for 13,8 milliarder USD (godt 92 mia. kroner). På nær 188 mio. USD kommer alle pengene fra skræddersyede reklamer.

Facebook har for længst passeret sin ansatte nummer 25.000 på verdensbasis. Mindst 5.000 ekstra vil komme til inden for kort tid.

I Danmark er det ikke så mange Facebook ansatte endnu. De fleste sælger reklamer, men også en del teknikere og ingeniører vil komme til, når Facebook åbner sit nye datacenter ved Odense.

I Europa er Irland den store vækstmotor. I hvert fald når det gælder personale. I dag har Facebook ca. 4.000 ansatte på den grønne ø. Det tal ventes at blive fordoblet snart….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højttaleren har lysshow i