Miniot – spil vinyl vandret eller lodret

Facebook ændrer sine reaktioner

Facebook er atter i gang med at forbedre sin nyheds strøm. Denne gang er fokus rettet mod ”likes” og de ”udvidede likes” som glad, haha, wow, ked og vred.

Disse reaktioner skal fremover have større vægt end almindelige likes. Facebook mener nemlig, at en emoji med smil eller glæde er et stærkere tegn på, at afsenderen gerne vil se mere af samme slags end bare en opadvendt tommelfinger.

Når verdens største sociale medie laver den slags ændringer, foregår det ikke tilfældigt eller ved at stikke en finger ud i vinden. Modifikationerne er baseret på klokkerene målinger af og data på Facebook brugernes adfærd.

Facebook introducerede Reactions for et år siden for at undgå at præsentere et symbol med en nedadvendt tommelfinger – en Dislike – som mange brugere ellers havde ønsket.

I mellemtiden er de fem Reaction knapper blevet et kæmpehit. Siden lanceringen har de været anvendt mindst 300 milliarder gange.

Denne emoji fik vi aldrig. Til gengæld er de fem andre Reactions knapper blevet en mega succes.

Den mest populære Reaction knap er hjertet for at markere, at man elsker et indlæg. ”Love” står for over 50 procent af alle afgivne reaktioner. I dag er hjertet kun overgået af det klassiske Like.

Jeg skal ikke vurdere, om det røde hjertes dominans skyldes, at der er flest gode indlæg på Facebook. Eller om det viser, at vi alle er en stor bunke ”softies”, som ikke bryder sig om at vise noget negativt.

Men jeg kan fortælle, at mexicanerne er det folkefærd i verden, der bruger Facebook Reactions allermest.  Fulgt af Chile, Surinam, Grækenland, Paraguay, Costa Rica, Beliza og USA.

Hvad denne forandring betyder i praksis?

Jo – den bestemmer, hvilke indlæg der kommer til at stå øverst på ens nyhedsskærm. Har man f.eks reageret meget med emojis på et bestemte emne, vil det også være det, man ser mest i Facebook.

Sjovt nok vil Facebook ikke gøre forskel på betydningen af de enkelte Reactions. F.eks. så elske eller smile får højeste rating, når et indlæg eller et emne skal placeres øverst på en brugers nyhedsskærm.

Alle fem Reactions får større vægt end Like, uanset om man reagerer glad, sur eller ked….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miniot – spil vinyl vandret eller lodret