iPhone dominerer også i heden

Et mesterværk fra Sony

Sony har åbenbart lært det. Når man har et rigtig godt nyt produkt – så hvorfor gemme dets eksistens bag en ret meningsløs og kryptisk række af bogstaver og tal. Hvorfor ikke bare fortæller at her kommer det bedste på markedet?

Det gør Sony med sine to nye tv i de dyre prisklasser. Der hedder ganske enkelt Sony Master Series – plus tre bogstaver og tal, så man kan se forskel på modellerne. Så har man da markeret sit standpunkt i stedet for at vise under-statement, som japanerne godt kan lide. Sony har nu verdens måske bedste tv – mener Sony.

Andre har samme opfattelse. De to nye Sony Masters er nemlig markedets første tv, der er blevet accepteret af Netflix til en ny Calibrated Mode. Den skal fortælle, at Sony nyhederne er perfekt indstillet til at vise streamet tv og film fra Netflix.

Forskellen på Sony Bravia Master A9F og Z9F er, at førstnævnte er udstyret med en OLED skærm. Vil man slippe for at betale helt så mange penge, kan man nøjes med Z9F. Det har et LED-display med baggrunds-belysning.

Begge tv har naturligvis 4K kvalitet med det bedste i HDR (High Dynamic Range). Begge har også Sonys nyeste X1 Ultimate image-processor ombord, der skal sikre et optimalt billede med bedre og mere naturlige farver, en hurtigere reaktion og en stærkere kontrast end konkurrenterne på markedet.

Topmodellen Master A9F fås i enten 55 eller 65 tommer. Den rummer Sonys særlige Acoustic Surface Audio teknologi i en ny og forbedret +-version. Her bruger Sony selve skærmen som højttaler, hvilket ikke mindst sparer plads – og får dem, der helst ikke vil have et arsenal af ”grimme” ekstra bokse under og omkring tv’et til at smile fra øre til øre.

Bravia Master A9F har fået en ekstra ”aktuator” – fint navn for en højttaler-enhed – der sidder i midten af skærmen – ud over de eksisterende til venstre, højre og til subwoofer, som allerede kendes fra Sonys nuværende top-tv. De hedder dog ikke Masters, så man må formode, at den nye serie både lyder og viser billeder endnu bedre.

Skærmen på A9F skaber såledeset 3.2 surround lignende set-up, men man kan også lade tv’et fungere som centerkanal med to separate højttalere plus én eller to subwoofere til de dybe toner. Sp kommer der ægte punch i lyden fra Netflix serierne eller fra bassen i YouTube sangene.

Det lidt billigere Sony Z9F mesterværk byder bl.a. på Sonys X-Wide Angle teknologi, der hjælper med til, at billedet er flot og ægte uden, selvom man sidder lidt skråt i forhold til skærmen. Der er også X-Motion Clarity, der forbedrer og glatter billedet ud. Z9F med LED skærm fås i 65 og 75 tommer.

Sony fortæller, at de to nye Bravia Master tv kommer på markedet senere i august. Priserne er endnu ikke offentliggjort….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=6ImUOkCLkKQ

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone dominerer også i heden