Er det Huawei Watch 3?

Et dampskab til det pæne tøj

Normalt forbinder danskerne LG med farve-tv eller til nøds smartphones. Måske kender nogle også køleskabe, vaskemaskiner eller varmepumper fra det sydkoreanske mærke.

Helt nyt er dog, at LG går modevejen. Det nye LG Styler skab hjælper nemlig alle, der elsker sin garderobe og bare altid vil være pæn i tøjet.

Styler er et smart dampskab, der renser de fleste typer tøj nemt og hurtigt. Skaber fjerner uønskede folder og allergener – og i skabsdøren sidder en buksepresse. Man kan sågar bruge LG Styler til mild tørring af tøj i sarte materialer.

Glemt alt om at sende tøjet til rens – eller tage strygejernet frem. LG Styler klarer det hele.

LG’s utraditionelle nyhed indeholder en særlig TrueStream teknologi, der ved hjælp af computerstyring og flere programer af 20 minutters varighed holder ens garderobe i perfekt stand. Slut med at sende jakkesæt, bluser, bukser og nederdele til rens.

LG Styler laver damp fra en aftagelig vandbeholder i bunden af skabet. Bøjlerne, tøjet hænger på, vibrerer under operationen. Så kan dampen bedre trænge ind i alle dele af trøjet og fjerne dårlig lugt. Desuden glattes folder ud, og de krøllede dele ser igen fine ud. Vel at mærke uden at man har haft behov for at tænde strygejernet.

LG fortæller, at dampskabet bruger mindre vand og er mere skånso mod stof og farver end en normal vaskemaskine. Dermed konkurrerer LG med sig selv. Sydkoreanerne bygger nemlig også udmærkede ”vaske-automater.”

Faktum er jo også, at ens tøj sjældent er møgbeskidt. Det trænger snarere til en opfriskning. Som når en skjorte kun er brugt én gang, eller når jakken lugter af bål efter weekendens grillfest.

LG Styler kan enten betjenes fra et touch panel på skabet eller via en smartphone app.

Da Styleren klarer sig helt uden vaskepulver og andre kemiske stoffer – kun 100 pct. vand – er det elektroniske garderobeskab ganske skånsom mod huden.

LG’s patenterede TrueStream damp-teknolog fjerner samtidig 99,9 pct. af allergener som f.eks. støv, mider, pollen og dyrehår. Skabet har et særligt anti-allergi program, der også fungerer på baby ting som tæpper og blødt legetøj.

LG Styler betjenes bedst fra en medfølgende smartphone app. Via den kan man downloade præcist de programmer og rense-metoder, som man har brug for. Dog bør man altid tjekke vaske-anvisningerne på sit tøj, inden man hænger det i dampbad hos LG.

LG Styler fås i en sort eller en hvid udgave. Skabet kan købes i flere af de store butikskæder og koster typisk 20.000 kroner….

LG Styler er så skånsom i sin rensning, at man kan putte de fleste typer tøj til opfriskning i garderobeskabet. Det gælder f.eks. også babys tæpper og bløde legetøj.

I skabets dør er der plads til både en buksepresse og bøjler til hat og halstørklæde.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det Huawei Watch 3?