Mercedes med smuk lyd

Er sociale medier gode eller dårlige?

Er det snart slut med ”likes” i de sociale medier? Et og andet kunne tyde på det.

I hvert fald skal Facebook i øjeblikket foretage tests med at begrænse antallet af Likes på hvert indlæg. Måske helt at slette den populære form for menings-tilkendegivelse.

Facebook kører parallelt en større prøvekørsel hos sit datterselskab Instagram, der eksperimenter med fremtidens Likes i syv forskellige lande.

(Foto: Kalhh / Pixabay)

Begrundelsen skal være, at social media brugere skal hjælpes fra at føle en konstant konkurrence og et socialt pres, når de skriver indlæg eller sender fotos.

Især skal det være en fordel for teenageres mentale sundhed, fordi de konstant kappes om at få flest Likes på deres poster.

Den britiske Royal Society for Public Health har  gennemført en analyse blandt 1.479 mennesker i alderen 14 til 24 år. Formålet var at finde ud af, hvilke fem sociale medier der har den stærkeste indflydelse på unge mennesker. Både positivt og negativt.

Ifølge den nye undersøgelse er Instagram det sociale medie, der påvirker sine unge brugeres psykologiske tilstand på den værste måde. Sandsynligvis fordi Instagram i den grad baserer på fotos og selfies.

(Infografik: Statista.com)

På den anden side betragter de engelske forskere YouTube som det mest anbefalelses-værdige sociale medie. Faktisk er YouTube det eneste af de fem testede platforme, som får karakteren ”Net Positive.”

I briternes vurdering af de sociale mediers indflydelse på unge mennesker indgår 14 faktorer som f.eks. angst, depression, ensomhed, selv-opfattelse, mobning og mulighed for at udtrykke sine egne meninger.

Tankevækkende….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mercedes med smuk lyd