Hvor ofte spiser I pasta?

Er Papyrus fremtidens smartphone?

Hvis man lige ser bort fra 5G, betragtes folde-telefoner fortsat som den vigtigste nyhed i mobil-verdenen. Det kan synes lidt mærkeligt, eftersom deres debut sidste forår forløb alt andet end succesfuldt:

Samsung måtte trække sit første udspil – Galaxy Fold – tilbage fra markedet, næsten før telefonen var lanceret. Tekniske problemer, som ikke er løst før nu, hvor den dyre mobil igen kommer til salg.

Meget bedre gik det ikke Huawei, hvis Mate X blev lanceret med brask og bram, men endnu ikke kan købes i butikkerne. Formentlig sker det fra den 15. november og kun i Kina.

Så fleksibel har I aldrig set en mobiltelefon før. (Foto: Batyrkhan Bayaliev)

Den nye type fleksible AMOLED skærme, der kan foldes, bøjes og rulles, synes at være det primære problem. Materialet er sart og virker måske kun fint i laboratorier og indendørs i demo-butikkerne. Til gengæld er der tvivl om, at den nuværende generation folde-mobiler kan holde til den daglige trummerum ude hos brugerne.

Kinesiske Xiaomi er den tredje mobil-fabrikant, som er langt fremme med de bøjelige skærme til mobiler.

I september præsenterede Xiaomi folde-teknologien i et helt anderledes design. Fremfor at lave en telefon, der kunne klappes op, så man havde en større skærm – sådan som Samsung og Huawei gør – valgte Xiaomi at svøbe telefonen ind i sit display.

Et af de tre kameraer på ryggen er markedets første med 108 megapixel billedsensor. (Foto: Batyrkhan Bayaliev)

Med andre ord fylder skærmen næste hele Xiaomi Mi Mix Alpha på alle sider. På hele fronten, på siderne og på det meste af ryggen. Kun en smal bræmme er efterladt på Alpha telefonens bagside, hvor de tre kamera er placeret over hinanden. Blandt dem verdens første mobil-kamera med 108 megapixel billed-sensor.

Xiaomi Mi Mix Alpha med 5G telefoni integreret koster den nette sum af 2.830 USD eller ca. 19.500 kroner. Det begrænser målgruppen af købere, men ifølge de sociale medier i Kina går salget vist nok rigtig godt.

Det har imidlertid ikke været nok for den kirgisiske designer Batyrkhan Bayaliev. Han har tænkt Xiaomi konceptet et skridt videre og lavet et forslag til en Mi Mix Alpha P model.

Her kan man tydeligt se de tre forskellige grund-layouter, som man kan folde Xiaomi Mi Mix Alpha P i. (Foto: Batyrkhan Bayaliev)

Her står P’et for Pocket  eller Papyrus. Det første for at markere, at man kan folde telefonen flere gange, så den fylder meget lidt. Det andet, fordi Bayaliev bruger et princip, der kan minde om en gammel papir-rulle.

Når man studerer billederne af det spændende nye design, kan man se, at man folder Mi Mix Alpha P på flere måder. Størrelsen ender med at være alt fra en lille tv-fjernstyring til en tablet af medium størrelse.

Grundlæggende kan man bruge telefonen i tre modi – som Compact, Standard eller Wide. I den første ligner den en håndfuld LEGO klodser sat oven på hinanden eller en af de populære chokolade barer.

Glemt alt om buede skærme på mobilen. Hedr kan de foldes i flere niveauer. (Foto: Batyrkhan Bayaliev)

I Standard folder Mi Mix Alpha P sig halvvejs ud, så der bliver åbnet til de tre kameraer. Giver man et ekstra ryk til siderne, ruller hele displayet ud og præsenterer et touch areal på mellem syv og otte tommer.

Modsat Xiaomis ”almindelige” Mi Mix Alpha er den nye P-model kun et koncept. Et eksempel på fantasien hos en kreativ designer.

Teknisk set kunne den dog sagtens realiseres. Spørgsmålet er så, hvordan publikum vil reagere. De er jo vant til smartphones, der stort set alle ligner hinanden….

Princippet i telefonen minder om en gammel papyrus rulle. Elektronikken sidder i de to endestykker. (Illustration: Batyrkhan Bayaliev)

(Foto: Batyrkhan Bayaliev)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor ofte spiser I pasta?