Er E.T rejst hjem?
Har I set et mærkeligt lys, der zik-zaksede sig hen over nattehimlen eller en mystisk orange skive, der svævede tæt på trækronerne i den nærliggende skov? Hvis ja – så er I ikke alene.
Ifølge USA’s nationale UFO Reporting Center toppede antallet af observationer af ukendte flyvende objekter i 2014. Da registrerede man 8.619 anmeldelser – det højeste antal siden 1990, hvor kun 307 mennesker opdagede en ufo.
Centret får langt de fleste af sine rapporter fra observationer i USA, men officielt samler man observationer op fra hele verden.
En af forklaringerne på den store forskel i antallet af anmeldelser kan være, at folk har meget bedre teknologi til at fange mærkelige ting på himlen i dag. Ikke sådan rent fysisk – det sker kun i science fiction filmene – men på foto-kameraer og smartphones.
På den anden side må Steven Spielbergs berømte E.T figur være rejst hjem til sine fjerne planet – og det samme med andre fremmede væsener. I de seneste par år er antallet af registrerede ufo anmeldelser nemlig faldet drastisk igen. Til kun 1.329 i de første seks måneder af 2018.
Måske det kræver nogle flere gen-udsendelser af ”X-Files” eller nogle helt nye afsnit med Fox Mulder og Dana Scully for at få folk til at kigge mere op på himlen. Tidligere i år blev der vist ni ny-producerede afsnit….
Ingen kommentarer endnu