Her er cyber-angreb mest udbredt

Er det her den nye billige iPhone?

Hvis rygterne taler sandt, vil det ikke vare mere end måned, inden Apple præsenterer sin længe ventede billig-iPhone. Den skal hedde enten iPhone SE 2 eller iPhone 9.

Tidspunktet for lanceringen kan dog blive skubbet på grund af Covid-19 / Corona virussen. Apple er hårdt ramt af epidemien i Kina, som har lukket flere kinesiske fabrikker.

Apple får traditionelt bygget de fleste af sine produkter i Kina. Det gælder også iPhones og ikke mindst de populære AirPods øretelefoner, som der allerede er ved at være mangel på i butikkerne.

Midt i al Corona panikken kunne det se ud, som om en person har fået fat i et eksemplar af Apples kommende discount telefon og sendt video-billeder af den ud på YouTube.

Ude på internet er der delte meninger om, hvorvidt videoen er sand eller fake. Den både bekræfter og afkræfter nemlig tidligere informationer om iPhone SE2 alias iPhone 9, som vi også har viderebragt her på Leifshows.

På videoen ser det ud, som om den nye iPhone får flade sider – ikke buede som på iPhone 8. Den skulle ellers design-mæssigt være forlæg til iPhone SE 2 / iPhone 9.

Omvendt bekræfter videoen andre rygter, der taler om, at den fremtidige iPhone 12 vil gå retro i sit design. Den skal således få flade sider og en ryg i glas.

Tag video’Øen et gran salt, men glæd jer til det planlagte Apple event i slutningen af marts – hvis det da ikke bliver aflyst. Ud over den nye lille iPhone ventes Apple her at præsentere en ny iPad, en mindre HomePod højttalere og såkaldte ”AirTags”, som er trådløse dimser, man kan bruge til at finde sine ting….

(Indledningsfoto til artiklen: Weibo )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er cyber-angreb mest udbredt