Voksne kaster sig over videospil

En terning med rock-lyd

Tidligere forbandt man kun navnet Marshall med de store forstærkere og højttalere, der står på scenen sammen med rock-orkestre. Det gør man vel stadig, men samtidig har Marshall stor succes med at ”leje” sit navn og design ud til en fabrikant af trådløse Bluetooth højttalere til brug sammen med smartphones og laptops.

Den succes vil uden tvivl fortsætte med den nye Marshall Uxbridge Voice højttaler. Ikke kun er den lille, formet som en terning og kan spille meget højt. Nyheden er også ”smart”, så den reagerer på stemme-styring via Amazons Alexa elller Googles konkurrerende Assistent.

Derudover kommer Marshall Uxbridge med både trådløs Bluetooth, Wi-Fi og Apple Airplay 2. Glem alt om de kilometer-lange kabler, der præger koncert-scener med professionelt Marshall gear. Og dog – faktisk har Uxbridge også et stik til ledning, hvis man foretrækker det.

På dette billede ser højttaleren meget større ud, end den er. Nyheden kan indgå i en trådløs multi-room opstilling. (Foto: Marshall)

Designet er det klassiske Marshall. På dét punkt adskiller Marshall sig fra næsten alle andre Bluetooth højttalere på markedet, og det rå rock-look har helt sikkert medvirket til mærkets succes hos hjemme-publikummet.

Marshall højttalere passer ligesom bedst til at formidle lyden, når man ser rock og pop på YouTube eller streamer elektrisk musik fra Spotify og Apple Music.

Marshall lover ”torden-agtige lydtryk” med både dyb bas og ”skrigende diskanter”. Det lyder ikke ligefrem som Hi-Fi, men bekræfter, at de små terninger kan spille højt.

Marshall Uxbridge Voice fås i to farver. Højttaleren har integreret Spotify Connect og Apple Airplay 2. (Foto: Marshall)

Den indeholder nemlig en 30 watts Klasse-D forstærker,  der kan aflevere en frekvensgang på 54 til 20.000 Hz ved et lydtryk på 96 dB på en meters afstand (SPL). Ret imponerende for en bette højttaler på under 1,5 kilo.

Da Uxbridge er ”smart”, betyder det, at højttaleren indeholder mikrofoner. Ellers kan den jo ikke høre de kommandoer, man siger eller råber til den. Mikrofonen kan heldigvis kobles fra på en knap, så højttaleren ikke lytter med på alt, hvad der bliver sagt og gjort i lokalet.

Den nye Marshall Uxbridge Voice kan købes i enten sort eller hvidt. Begge varianter har Marshalls karakteristiske front-grill og logo.  Højttaleren kommer i handelen fra den 8. april til 199 euro. I Danmark skal den med Google Assistent ombord koste 1.495 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Marshall)

Uxbridge styres enten via belyste aflange knapper på toppen af højttaleren eller over Marshalls app. (Foto: Marshall)

https://www.engadget.com/2020-03-25-marshalls-latest-alexa-smart-speaker-is-a-compact-cube.html

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voksne kaster sig over videospil