Samsung har gyldne tider

En spandfuld god musik

Bang & Olufsen er tilbage på scenen med en elegant ny højttalere for dem, der har råd. Efter den glimragende Beosound Stage soundbar, der kan bruges til alle mærker tv, kommer nu den mere B&O typiske Beosound Balance.

Nyheden fremstår på klassisk B&O vis i ægte træ (eg) og i runde diskrete former. Navnet Balance er godt valgt. Højttaleren vil nemlig passe fint i de fleste stuers og kontorers interiør. Uden at vække opsigt med andet end sin lyd.

Netop lyden står i højsædet på Beosound Balance, selvom højttaleren også indeholder flere smarte digitale gimmicks. Indendørs sidder således hele syv højttaler-enheder med en opad-vendt subwoofer bas som den største.

Beosound Balance er delt op i to. I den nederste sokkel sidder den store bas-enhed. (Foto: Bang & Olufsen)

Bassen har sit eget kabinet at stråle ud i. Det fungerer som en visuel base for hele højttaleren. De mindre enheder til det øvre basområde, mellemtone og diskant sidder i den spand-formede top. Den er så igen pakket ind vævet tekstil materiale fra danske Kvadrat.

Designet på den nye Balance højttaler har B&O ellers lagt udenlands – nemlig hos Layer i London. Her ville man gerne skabe en ny skulptur til købernes stue – det er jo meget Bang & Olufsensk.

Layer forklarer selv: ”Bas-modulet fungerer som soklen for et kunstværk eller en vase. Det bryder det traditionelle mono-blok design, de fleste højttalere er bygget i. Vi lader køberen afgøre, om Beosound Balance ligner en museums-genstand eller ej.”

En højttaler skal ikke dominere stuen, men kunne indgå som en skulptur i interiøret – mener B&O og designerne fra Layer. (Foto: Bang & Olufsen)

Når bassen sender sine dybe toner opad, bevæger den sig gennem en perforeret topplade i metal, inden den bliver spredt rundt af bunden på den øvre part. Heroppe sidder så en nedad-vendt bas, tre mellemtoner og to diskanter.

Som på mange andre trådløse højttalere har B&O nyheden et touch-panel på toppen, hvor man kan kontrollere de vigtigste ting som volumen, skip nummer og hop til flere funktioner. Meget B&O typisk er panelerne anbragt i aluminium og belyste med små LED-lamper.

De slukker, når de ikke er i brug. Diskretionen længe leve. På samme måde kan man sætte højttaleren til automatisk at lyse op, når en person nærmer sig. Og tilsvarende slukke, når der ikke er nogen bevægelse foran.

Pas på øjemålet. Den nye B&O højttaler er større, end man tror. (Foto: Bang & Olufsen)

 

Som de fleste nye højttalere har Beosound Balance indbygget mikrofon. Den kan bruges til stemme-styring via Google Assistant, men også til andet. Mikrofonen anvendes således, når man sætter højttaleren op første gang i rummet.

Her vil elektronikken i B&O nyheden analysere lokalets akustik og skabe et slags personligt filter, der kompenserer for vægge, stole, sofaer, døre osv, der reflekterer eller dæmpe lyden.

Beosound Balance kan arbejde med Bluetooth, AirPlay 2 og Google Cast. Spotify Connect kommer lidt senere på året. Da kommer også Amazons Alexa assistent som alternativ til Google.

Beosound Balance kan enten fjernstyres fra en app eller kontrolleres med dette touch panel i toppen. (Foto: Bang & Olufsen)

 

Jeg har desværre ikke haft mulighed for at høre den nye Balance endnu, men jeg kan da fortælle, at den fungere som surround eller i en multi-room opsætning sammen med andre B&O højttalere. Præcist, som vi f.eks. også kender det fra Sonos.

Beosound Balance fås i enten naturlig eller sort eg. Den er i udvalgte butikker fra i dag og kan desuden købes i B&O’s webshop. Prisen er 15.500 kroner pr. styk….

(Indledningsfoto til artiklen: Bang & Olufsen)

Her ses den nye Beosound Balance i forgrunden sammen med en række andre B&O højttalere. (Foto: Bang & Olufsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung har gyldne tider