Facebook har stemme-styret gadget

En Porsche som puslespil

Normalt, når jeg skriver om nye flotte modeller – altså ikke dem på to lange ben – er det nye LEGO byggesæt, det drejer sig om. De er ikke noget for små børn med deres tusinder af enkeltdele. Men store drenge elsker dem. Også, selvom deres speedernål har passeret de 50 år.

I dag vil jeg præsentere et puslespil, der ser ud til at være lige så sjovt som et LEGO byggesæt. Puslespillet er nemlig ikke et fladt bræt, der skal blive til et billede af en berømt bygning, et kæledyr eller et smukt sceneri.

Det nye puslespil fra tyske Ravensburger er i 3D – og får man de 108 klods-lignende brikker sat rigtigt sammen, står man med en flot model af Porsches 911 R sportsvogn i størrelses-forholdet 1:18.

Modellen måler 311 gange 221 gange 69 mm og benytter Ravensburgers patenterede Easyclick teknologi til at holde sammen.

Hver del er sprøjtestøbt i kunststof og har et ID-nummer brændt på indersiden ved hjælp af en laserstråle. Man skal jo ikke fare helt vild i sit eget lille bilværksted, når man vil bygge sin egen personlige Porsche 911 R sammen.

Ravensburger har arbejdet tæt sammen med Porsche om udviklingen af det nye puslespil. Det har nok ikke være en helt nem opgave, for de tyske sportsvogne har mange kurver og detaljer, der skal passe.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor svært det er at samle et 3D puslespil af en legendarisk tysk sportsvogn. Men det færdige resultat er virkelig flot at dømme efter fotografierne.

Den store udgave af Porsche 911 R er udstyret med en 4-liters bokser motor med 500 hestekræfter og er opkaldt efter en legendarisk 911’er fra 1967. Både dengang og i dag er det en racerbil til gadebrug. Topfarten er 323 km i timen.

Puslespillet får man heldigvis ikke nogen fartbøder med. Det kan enten købes i Porsches Online Shop, på Porsche museet, i Porsches forretning i Leipzig eller i Ravensburgers webbutik. Prisen er 30 euro eller ca. 225 kroner. Noget billigere end forbilledet, der koster over 3,6 mio. kroner på danske nummerplader….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook har stemme-styret gadget