Sådan får cyklen bedre baglys

En lysring til alle selfie fans

Køn er den ikke, men hvad gør folk ikke for at skyde bedre selfies. De er jo efterhånden det vigtigste argument for mange for at købe en ny smartphone.

Flere af de seneste nye mobil-modeller har nemlig selfie kameraer med autofokus. Andre har fået en blitz integreret på fronten, og enkelte fabrikanter hævder nu, at deres smartphones har selfie skydere, der er lige så gode – om ikke bedre – end det normale hovedkamera på bagsiden.

Hvis man ikke lige har fået fat i en af de allermest avancerede smartphones, kan man sagtens forbedre selfie kameraet på sin nuværende mobiltelefon.

En af metoderne er dette Ultra Bright Selfie Light, der via en indbygget klips kan monteres på de fleste smartphones på markedet.

LED ringen er måske ikke særligt køn, men når man tager mange selfies i f.eks. omgivelser med dårlige lysforhold – i barer og/eller om natten – er nyheden meget effektiv.

Desuden er det jo motiverne – altså personerne på billedet – der skal se dejlige ud. Selve telefonen skal ikke med på billedet. Derfor er mobilens udseende mindre vigtig. Bare den er god til selfies.

Ringen indeholder 36 LED pærer, der giver en bred lysspredning, så flere sagtens kan komme med på billedet.

Man kan indstille ringen i tre forskellige lysstyrker. Farve temperaturen vil i alle tilfælde være varme og ansigts-venlige 5.600 Kelvin.

Modsat de fleste andre ekstra lamper og blitz, man kan montere på mobilen, tapper det nye Ultra Bright Selfie Light ikke strøm fra telefonens batteri.

Lysringen har sit eget 250 mAh batteri indbygget, der kan holde lyset i gang i 45 minutter. Derefter kan batteriet genoplades via et USB-stik.

Den praktiske selfie lampe måler 6,5 gange 4,5 gange 1,5 centimeter. Den koster 20 GBP svarende til ca.  180 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan får cyklen bedre baglys