Pac-Man bliver forgyldt

En Galaxy med 6,9 tommers skærm

Der er efterhånden gået flere måneder siden, at Samsung lancerede sine spændende Galaxy S20 toptelefoner med bl.a.superhurtig skærm, 100 gange zoom og 108 megapixel kameraer.

Derfor begynder rygterne at fortættes om Samsungs anden store lancering af flagskibe. Det bliver luksus-mobilen Galaxy Note20, der ventes at få premiere i begyndelsen af august.

Tilsyneladende nøjes Samsung med at præsentere to modeller af Note20 – ikke tre som hos Galaxy S20. De skal hedde Galaxy Note20 og Note20+ og trille frem med store skærme på henholdsvis 6,7 og 6,9 tommer.

Som altid følger en S-Pen med Note telefonerne, som derfor købes af mange forretningsfolk. De bruger pennen til at navigere rundt i f.eks. databaser og regneark. Med et display på 6,9 tommer er Note20 jo også lige så stor som en lille tablet.

Samsungs nnye Galaxy Note20 bliver en meget stor telefon. Foto: PigTou / OnLeaks)

 

Rygter fra de sædvanligvis vel-informerede sociale medier i Kina siger, at Samsung ikke vil flytte super-kameraerne fra Galaxy S20 Ultra over på storebror Note20.

Den vil i stedet få et mere traditionelt kamera-setup med tre objektiver af høj kvalitet. Andre mener dog, at Note20+ arver 108 megapixel billed-sensoren fra Galaxy S20 Ultra. Under alle omstændigheder vil Samsung have løst de autofokus problemer, som har placeret S20 modellerne.

Samsung har tradition for at peppe Note telefonerne lidt op i ydelse for at skabe afstand til lillebror Galaxy S. Det er derfor tænkeligt, at Note20 kommer med store mængder RAM som standard og opgraderer Snapdragon 865 processoren til en ny 865+ variant.

Galaxy Note20 får samme stik som forgængeren. Det vil bl.a. sige USB-C. Kamera modulet rager en smule ud på bagpladen. (Foto: Pigtou / OnLeaks)

I andre lande som f.eks. Danmark vil det være en tunet udgave af Samsungs egen Exynos 990 processor. Alle Notes20 telefoner vil selvfølgelig være født med 5G.

De første spionfotos, der er dukket op af den nye Samsung, tyder på et design, der er knap så afrundet som lillebror. Note20 bliver mere firkantet set forfra, mens bagsiden faktisk buer mere end forgængerens.

Samtidig vokser AMOLED skærmen i topmodellen fra nu 6,8 tommer i den dyreste Notes10 til 6,9 tommer. Hele telefonen måler 161,8 gange 75,3 gange 8,5 mm.

Samsung ventes også at øge batteriets størrelse, så det kan følge med øget forbrug for display, stærkere processor og mere hukommelse. Et batteri på 4.500 mAh skal være den nye standard….

(Indledningsfoto: Pigtou / OnLeaks)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pac-Man bliver forgyldt