Sony har 48 MP sensor til mobilen

En fod i den kinesiske dør

Facebook har i årevis forsøgt at komme ind på verdens største publikums-marked Kina. Men forgæves. Siden 2009 har den kinesiske regering blokeret for sociale medier fra vesten. D

erfor ser man heller ikke Google, Twitter, YouTube, Amazon osv på kinesernes mobiltelefoner, tablets og pc’er. Medmindre de bor i Hong Kong, der er undtaget fra de strikse regler, eller kineseren har fundet en smart genvej til det udenlandske internet via ulovlige VPN-løsninger.

Resultatet er, at over 1,3 milliarder kinesere må nøjes landets egne sociale medier og online butikker – og de har vokset sig til nogle af de største på denne klode. Internet-varehuse som Alibaba og Wish kendes også af mange danskere, mens et socialt medie som WeChat har over en milliard brugere. Godt på vej deropad er også Sina Weibo, der minder meget om Facebook.

Det er klart, at denne situation irriterer Mark Zuckerberg og co grænseløst. Facebook er en global operation, og så nytter det ikke, at verdens største nationale marked ikke er med.

Kinas regering er slet ikke interesseret i at få Vestens sociale medier ind i landet. Kina har sine egne som f.eks. WeChat, der er det første ikke-Facebook eller Google.ejede ejede sociale medie, der har nået over en milliard brugere.

I de senere år har Facebook brugt millioner af dollars på lobby virksomhed over for det kinesiske styre for at ændre på situationen. Formand Zuckerberg har også selv besøgt landet et par gange for at strø lidt stjernestøv fra Silicon Valley over Kina.

Lige lidt har det hjulpet. Kina vil og kan selv. Tænk blot på smartphones, hvor langt størstedelen af mobiler i dag fremstilles i Kina. Også Apples iPhones såmænd, der ser ud til at blive et af ofrene i den øjeblikkelige handelskrig mellem Donald Trump og kineserne. Resultatet kan meget vel ende med, at de fleste Apple-produkter plus f.eks. også ure fra Fitbit bliver markant dyrere inden længe.

Facebook er næppe særligt begejstret for det dårlige forhold mellem Washington og Beijing. Mark Zuckerberg kører dog sit eget politiske game, der bl.a. betyder, at Facebook nu har åbnet et eget datterselskab i Kina.

Selskabet hedder Lianshu Science & Technology og skal hjælpe kinesiske iværksættere og små virksomheder med rådgivning og kapital. Sociale medier kommer nok først på et senere tidspunkt. Det vigtigste er at få foden inden for i verdens snart største økonomi.

Facebook fik ikke meget succes sidste år med at lancere en kinesisk variant af sin i Vesten populære Moments app. I Kina hedder den “Colorful Balloons.”

Lianshu er den ordrette oversættelse for ”ansigt” og ”bog” – Face Book – og selskabet har fra begyndelsen 30 mio. USD at gøre godt med. Det svarer til knap 200 mio.  kroner. Rent fysisk er Lianshu placeret i den kinesiske storby Hangzhou, hvor også den kinesiske internet-gigant Alibaba har sit hovedsæde.

Facebook har flere gange forsøgt at etablere sig i Kina. I 2017 søgte man f.eks. efter kontorer i Shanghai, ligesom det sociale medie har haft tilladelse til et kontor i hovedstaden Beijing siden 2015. Der er bare ikke kommet noget konkret ud af det.

Sidste år prøvede Facebook at komme ind i Kina ad bagvejen. Det skete med lanceringen af en kinesisk foto-delings-app ved navn ”Colorful Balloons.” App’en var en oversættelse af Facebooks egen Moments app, men fik aldrig for alvor fat i kineserne. Den skulle ellers have hjulpet Facebook med at forstå, hvordan kinesere bruger sociale medier.

Ifølge den amerikanske avis The Washington Post er Lianshu ikke det første investerings-selskab, som Facebook har etableret. Lignende initiativer er åbnet i bl.a. Frankrig, Sydkorea, Indien og Brasilien….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony har 48 MP sensor til mobilen