Android kører på 2,5 mia. enheder

En dørklokke til vovser

Folk, der har husdyr i hjemmet, ved, at deres firbenede venner gerne vil ud at have frisk luft i stedet for at sidde inde hele dagen. Når de så har været derude i nogle timer, vi de gerne tilbage til varmen derhjemme. På dét punkt er husdyr ikke meget anderledes end deres mennesker.

Har man en mis i huset, kan problemet så regel løses med en kattelem i en dør. Så kan missen selv checke ud og ind, når den har lyst. Lidt sværere er det med vovsen. Den kræver som regel, at mennesket skal tage med ud at gå. Medmindre da, at den har lært at åbne døre selv.

Pebble Smart Doorbell er et forslag til en ny elektronisk dørklokke, som små og større vovser kan bruge til at ringe på døren. Den fungerer ligesom menneskenes dørklokke, men placeres en halv meter længere nede, Her sørger den for, at den nydeligt polerede trædør ikke bliver skrabet af skarpere hundekløer, når Fido gerne vil ind i sit hjem.

Ifølge den amerikanske fabrikant er det nemt at træne hunde til at bruge Pebble dørklokken. Man gemmer blot en godbid bag den store gule knap, som man vil have vovsen til at aktivere, Efter nogle ganges forsøg vil hunden automatisk forbinde knappen med at komme indendørs.

Mange træner jo deres hunde til at kunne sidde eller ligge på kommando. De skal også helst komme, når man kalder på dem. Det næste bliver, at de ringer høfligt på. Den gule knap er så følsom, at den reagerer på både stød fra pote og snude.

Pebble tager 30 USD eller ca.   kroner for deres elektroniske dørklokke. Med i prisen følger eventuelt en klokke-del, der har flere ringetoner. Om man også kan få en version, der udstøder en elektronisk gøen, melder historien ikke noget om….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Android kører på 2,5 mia. enheder