Så meget koster iPhones i verden

En Absolut god hænge-op idé

Det kan være et rent mareridt at hænge malerier, posters eller andre ting op på væggen.

Frem med tommestok, målebånd, mindst to par hænder – og hænger det nu lige. Resultatet er ofte masser af tidsspilde og for mange huller boret eller banket i væggen.

Svenske Absolut Art har en løsning på vej – og den er smågenial i sin enkelthed: Absolut Hangsmart.

Det er en praktisk billed-holder, hvor man kan justere rammens placering, efter at den er hængt op. Både vandret, lodret og i vinkel. Så har man i løbet af et øjeblik sit kunstværk eller sin tavle på væggen – i perfekt højde og i vater.

Horisontalt kan mani Absolut Hangsmart flytte rammen 15 centimeter og 20 centimeter lodret. Man skal have placeret have placeret sit emne meget forkert, hvis det ikke er nok ”bevægelses-frihed”.

Hangsmart selv placeres på væg, dør, mur eller andet ved hjælp af den medfølgende dobbelt-klæbende tape eller skruer. Alt afhængig af, hvor tunge ting man vil hænge op.

Som I nok kan gætte jer ud fra navnet, er det i sidste ende det berømte vodka mærke Absolut, der står bag ramme-ophænget.

Absolut har altid været en stor sponsor af kunst, hvilket bl.a. har kunnet ses af de meget originale flaske-reklamer. De har gjort udseendet af den svenske vodka mindst lige så berømt som smagen.

Et af Absolut Vodkas projekter er Absolut Art, der er en af verdens førende online platforme, hvor man kan se og købe sjældne ”limited edition” værker fra kunstnere fra hele verden.

Det er her, hvor Absolut Hangsmart er opfundet. Af nød og nødvendighed, fordi Absolut Arts medarbejdere havde samme problemer som os andre med at få hængt ting op, så de sad lige på væggen.

Nu skal hele verden have glæde af den praktiske opfindelse.

Derfor kan den nu forudbestilles via  Kickstarter til priser fra 24 USD pr. styk – ca. 165 kroner. Det er 45 pct. under den senere gadepris….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget koster iPhones i verden