Her er de mest beskidte byer i verden

Edge+ er Motorolas nye flagskib

Som beskrevet her på Leifshows for en uge siden ville Motorola vende tilbage til toptelefonerne igen. Det skete i går med de nye Moto edge og edge+ telefoner, der med priser på mellem 4.700 og 8.000 kroner vil mænge sig direkte med rivaler som Samsung, OnePlus eller Huawei.

Fire år er det siden, at den nu Lenovo-ejede smartphone fabrikant optrådte i topklassen. En lang tørke-periode for de mennesker, der har været Moto fans gennem mange år. De har i stedet måttet nøjes med billige Motorola’er i budget-klassen eller den alt for dyre foldemobil Motorola Razr.

På mange måder ligner den nye edge et typisk Android flagskib anno 2020. Kraftig processor, stort display og 5G mobiltelefoni ombord. Motorola har derfor travlt med at distancere sig fra rivalerne med en række ”først og størst” påstande i sit pressemateriale. Påstande, der må afprøves, når de nye smartphones lander på det danske marked den 15. maj.

Her kan man tydeligt se, hvordan OLED-skærmen vælter ned ad siderne. (Foto: Motorola)

Motorola påstår bl.a, at Moto edge+ er verdens hurtigste smartphone. Den har også de stærkeste højttalere i en mobiltelefon på markedet og kan dermed larme mere end andre.

Den har også markedets kraftigste batteri. Endelig kommer edge+ med et kamera på 108 megapixel, hvilket også er verdensrekord. Sidstnævnte er Motorola dog ikke ene om. 108 MP kan også Samsung og Xiaomi.

Motoren ombord er selvfølgelig Qualcomms Snapdragon 865. Den sidder i de fleste toptelefoner i år. Processoren har 12 GB hurtig DDR5 RAM  og 256 GB lager. Batteriet er på solide 5.000 mAh og kan lades hurtigt op med 15 watt. Via kabel eller trådløst.

Motorola edge+ kommer med tre kameraer på ryggen, hvoraf det ene har en 108 megapixel billedsensor. (Foto: Motorola)

At Motorola mener det med at sælge den nye edge telefon over hele verden, understreges af, at telefonen ikke bare kommer med 5G ombord. Den nye mobil fungerer i alle de 5G netværk, som findes på nuværende tidspunkt. Det betyder bl.a, at den har støtte til mmWave og Sub-6 varianter af 5G.

Tilsyneladende er Motorola særlig stolt af på sit nye flagskib, er det skærmen. Den kaldes for et Endless Edge Display. Fabrikanten fortæller, at man begyndte udviklingen af edge+ med at finde den bedste skærm på markedet. Først, da den var fundet, blev resten af telefonen bygget omkring displayet.

På fotos ser skærmen da også ret flot ud. Det er en 10-bit OLED type på 6,7 tommer, i Full HD+ grafik, der bliver opdateret 90 gange i sekundet (Hz). Skærmen ”løber” 90 grader ned ad siderne på telefonen og skaber derved en række nye funktioner.

(Foto: Motorola)

Små LED-lamper på kanten af skærmen lyser f.eks. op, når batteriet er ved at løbe tør, når der er indkomne kald, alarmer og notifikationer. Det kan være ganske praktisk, når man ikke har mobilen i hånden. Lamperne kan nemlig ses på afstand.

En anden feature er henvendt til gamer-folket: Når man holder telefonen horisontalt, dukker der to ekstra knapper op på oversiden af skærm-kanten. De minder om at spille på en konsol med fire fingre. Moto Game Time er betegnelsen for denne feature.

Som nævnt har Motorola udstyret edge+ med en billedsensor på hele 108 megapixel. Den har dobbelt optisk stabilisering og kan optage video i 6K kvalitet. Den suppleres så af et teleobjektiv på 8 MP og en ultra vidvinkel linse på 16 MP.

(Foto: Motorola)

Edge+ er det nye ”top of the pops” fra Motorola, og den telefon skal man altså også betale 7.999 kroner for. Ikke billigt, men heller ikke dyrt. Er det for dyrt, kan man få edge uden et plus i enden,

Så er Snapdragon 865 processoren erstattet af den knap så kraftige Snapdragon 765. Batteriet er nu på mere almindelige 4.500 mAh og kameraerne på henholdsvis 64 megapixel, 8 MP til tele og 16 MP til vidvinkel og makro. Skærmen er den samme som på storebror. Det samme er højttalere og 5G. Prisen er så nede på 4.699 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Motorola)

(Foto: Motorola)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de mest beskidte byer i verden