Sega hopper med på retro bølgen

Disse telefoner købte vi i marts

Det er længe siden, at vi har set det før. Men det er uden tvivl godt for bredden i det udvalg af mobiltelefoner, vi kan købe og bagefter se ligge fremme på café- og skriveborde.

Apples iPhones ser ikke længere ud til at være helt urørlige som danskerne favorit. Samsung har gjort et stærkt comeback og blandede sig stærkt i topstriden om de smartphones, vi købte flest af i marts.

Forklaringen er Samsungs seneste Galaxy S10 mobiler, der udstråler både selvtillid, elegance og kvalitet. Helt anderledes end for et år siden, hvor den tidligere Galaxy S9 generation meget hurtigt blev glemt og forsvandt fra toplisterne.

Modsat sidste års halv-kedelige Galaxy S9 modeller har Samsung stor succes hos det danske publikum med de nye S10 mobiler. Hos Telia ligger de helt i top over de mest solgte smartphones i marts.

Hos teleselskabet Telia er den nye Samsung Galaxy S10+ fløjet direkte ind på førstepladsen som den mest solgte smartphone i marts måned. Lillesøster Galaxy S10 lander lige så flot på en tredjeplads.

Hvad der er næsten endnu mere sensationelt: Den første iPhone kommer først på Telias fjerdeplads. Huawei har lige sneget sig ind på en andenplads med P20 Lite modellen, der blev solgt på tilbud – forud for afløseren P30’s ankomst her for godt en uge siden.

Apple har dog ikke forladt Telia helt. Slet ikke. Salgslisten for marts viser, at halvdelen af Top-10 er iPhones. De ligger blot længere nede på charten, end vi er vant til at se.

Apples seneste iPhone Xs og Xs Max er blevet væltet af tronstolen hos teleselskabet Telia.

Huawei markerer sig også stærkt hos Telia med tre mobiltelefoner i Top-10. Når vi så også tager Samsungs to nye debuttanter med, er der slet ikke plads til andre mærker end Apple, Huawei og Samsung hos det store svenske teleselskabs danske kunder.

Her er Telias Top-10 over solgte smartphones i Danmark i marts:

  1. Samsung Galaxy S10+
  2. Huawei P20 Lite
  3. Galaxy S10
  4. iPhone Xs
  5. iPhone Xr
  6. Huawei P20 Pro
  7. iPhone 8
  8. Huawei Mate 20 Lite
  9. iPhone Xs Max
  10. iPhone X

Billedet ligner hos konkurrenten 3, der også kun har de samme tre mobil-fabrikater i sin Top-10 over de mest solgte smartphones i marts. Hvor er OnePlus, Sony, Nokia, Xiaomi osv?

Ikke uventet markerer iPhone sig meget stærkt hos 3. Landets fjerde-største teleselskab har traditionelt et stort Apple publikum. Det kan bl.a. ses af, at teleselskabet 3 næsten altid er først med det seneste i Phones og iPads som f.eks. e-SIM kort.

iPhones dominerer hos teleselskabet 3, men publikum køber ikke de nyeste Apple telefoner. De foretrækker ældre modeller som iPhone 7 (til venstre) eller iPhone 6s (til højre), der sælges til lavere priser.

Salgslisten for marts ligner langt hen ad vejen den tilsvarende oversigt for februar. Apple har igen syv iPhone modeller med i 3’s Top-10, og iPhone sidder solidt på de fem øverste pladser.

Her har Samsung ikke kunnet vælte Apple af tele-pinden som hos Telia. Men Samsung truer da i. Begge de nye Galaxy S10 modeller placerer sig flot blandt de 10 mest solgte smartphones hos 3 i marts.

En anden interessant detalje fra 3’s liste: Danskerne gider fortsat ikke købe de nyeste og meget dyre iPhone Xs telefoner. Bestsellerne er ældre Apple modeller som iPhone 7, iPhone X eller iPhone 6S, som man kan købe til en billigere pris.

Huaweis helt nye P30 Pro telefon, der med sine fire kameraer på ryggen er verdens bedste til foto, har allerede fundet vej til Top-10 over de mest solgte mobiler hos teleselskabet 3.

Og en tredje konstatering: 3’s publikum har igen været meget hurtig til at (forud-)bestille de seneste nye mobiler. På den netop udsendte Top-10 for marts kan man finde Huaweis helt dugfriske topmobil P30 Pro, der først blev præsenteret i slutningen af måneden:

  1. iPhone 7
  2. iPhone X
  3. iPhone Xs
  4. iPhone 6S
  5. iPhone Xr
  6. Galaxy S10+
  7. Galaxy S10
  8. Huawei P30 Pro
  9. iPhone Xs Max
  10. iPhone 8

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sega hopper med på retro bølgen