Populært motions-ur bliver voksent

Disse mobiler købte vi i marts

De danske teleselskaber kan naturligvis mærke Corona krisen tydeligt. Danskerne bruger 40 procent mere data på internet, og sms’er har lige pludselig fået et comeback efter flere års nedtur.

Telebutikkerne kan dog også mærke danskernes ændrede hverdag på en anden måde. På grund af regeringens krav om, at vi skal arbejde hjemmefra frem for at gå på jobbet, er salget af udstyr til hjemmekontoret vokset med raketfart.

Pludselig er det blevet meget vigtigt at have hurtige Wi-Fi netværk, som kan klare belastningen, når alle familiens medlemmer pludselig vil være online på samme tid – til arbejde, Netflix streaming, computerspil, sociale medier osv.

Til gengæld er salget af nye smartphones faldet i marts. De mange omvætninger som følge af COVID-19 har fået danskerne til at tænke på andet end at købe dyre ting som f.eks. en ny mobil:

Selvom iPhone også i marts var altdominerende, har Samsungs nye Galaxy S20 smartphones fundet ved ind på Top-10 listerne hos både Telia og teleselskabet 3. (Foto: Samsung)

 

”Det er vores erfaring, at folk gerne vil se og mærke en ny smartphone i hånden, inden de lægger adskillige tusinde kroner for den seneste nye model. Det er selvfølgelig svært, når et teleselskab som os har måttet lukke 15 butikker i storcentre. Til gengæld har vores webshop haft massiv vækst i marts,” fortæller David Elsass. Han er direktør for privatmarkedet hos teleselskabet 3.

Danskernes favoritter i mobiltelefoner har dog ikke ændret sig, selvom truslen om at blive smittet med Corona virus er steget i de seneste fire uger.

Ligesom i februar, januar og alle andre måneder køber danskerne iPhone, iPhone og iPhone. I marts sidder Apple på syv pladser i Top-10 hos 3 – heraf de fem øverste.

Nye på hitlisten hos 3 er Samsungs to nye Galaxy S20 og S20 Ultra telefoner, der begge kom på markedet i midten af marts. Det bliver spændende at se, om Samsung kan rykke ved iPhone’s dominans i Danmark.

I marts har danskerne brugt flere kræfter på at købe bedre udstyr til hjemmekontoret end på at kigge efter en ny smartphone. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Med kameraer på op til 108 megapixel og lynhurtige skærme på 120 Hz overgår de i hvert fald specifikationerne på selv Apples dyreste telefoner.

Her er de 10 mest solgte smartphones hos teleselskabet 3 i marts:

  1. Apple iPhone 11
  2. Apple iPhone 11 Pro
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 11 Pro Maz
  5. Apple iPhone 8
  6. Samsung Galaxy S20
  7. Samsung Galaxy S20 Ultra
  8. Apple iPhone 7
  9. Apple iPhone Xr
  10. Huawei P30

Hos konkollegerne fra Telia er Apple næsten lige så dominerende. Fem iPhones er blandt de ti mest solgte smartphones hos Telia i Danmark i marts. Med den gamle iPhone 7 så den stærkest stigende i popularitet.

Samsungs nye Galaxy S20 telefoner er også marcheret ind på Top-10 hos Telia. De suppleres af den lidt ældre Galaxy S10, som Telia formentlig har solgt til en god pris i de senere uger – forud for ankomsten af de nyere S20 modeller.

Endelig har Huawei dobbelt så mange pladser i Top-10 hos Telia som hos 3. Salget af den avancerede P30 Pro telefon gik således frem i marts. Igen her er der tale om et lagersalg, fordi efterfølgeren P40 netop er introduceret på det danske marked.

Her er de ti mest solgte smartphones hos Telia i marts:

  1. Apple iPhone 11
  2. Apple iPhone 11 Pro
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 11 Pro Max
  5. Samsung Galaxy S20 Ultra
  6. Huawei P30 Pro
  7. Huawei P Smart 2019
  8. Apple iPhone 7
  9. Samsung Galaxy S20
  10. Samsung Galaxy S10

(Indledningsfoto til artiklen: Gilles Lambert / Unsplash)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Populært motions-ur bliver voksent