Programkode ender i den evige is

Disse mobiler købte vi i januar

Sidste års mest solgte smartphone i verden – Apple iPhone Xs – har gjort comeback hos de danske mobilkøbere i januar. Den relativt billige Xs var ellers blevet skubbet fra førstepladsen som Danmarks mest solgte i de senere måneder,  hvor danskernes interesse mest koncentrerede sig om de nyere iPhone 11 modeller.

iPhone Xs vendte tilbage på toppen i januar hos teleselskabet 3,  mens den er hoppet op på en femteplads hos rivalen Telia. iPhone Xs har ligget konstant i danskernes Top-10, siden den blev lanceret i september 2018.

Mens Xs var januars comeback hos 3, var det Huawei hos Telia. Hele tre modeller har den kinesiske telegigant med i Telias Top-10. Det er mange måneder siden, det senest er set i Danmark.

Udsalgs-måneden januar har budt på skarpe priser på en række populære smartphone-modeller, og det kan ses på de netop offentliggjorte Top-10 lister.

I januar gjorde Huawei comeback hos Telia, der havde tre af de kinesiske smartphones på sin Top-10. Det gælder bl.a Huawei P30 Pro. (Foto: Huawei)

Hos 3 har man bl.a. haft gode priser på Apples iPhone Xs og iPhone 7, på Samsungs Galaxy A40 og Galaxy S10e samt OnePlus 7 og 7 Pro. De tilbud har mange kunder sagt ja tak til, og derfor ser januars hitliste noget anderledes ud end decembers.

Apples iPhones dominerer som altid på de danske salgslister. I januar besatte Apple halvdelen af pladserne på Top-10 hos Telia – inklusive de tre øverste pladser til iPhone 11 modellerne.

Hos teleselskabet 3 er iPhone endnu mere dominerende. De seks mest solgte smartphones i den forløbne måned havde alle Apple logoet på. Ud over Xs har 3 også solgt mange eksemplarer af de ældre Apple modeller iPhone 7 og 8. Hos Telia er salget af iPhone 8 derimod faldet.

Her er Top-10 over de mest solgte smartphones hos 3 i januar:

  1. Apple iPhone Xs
  2. Apple iPhone 11
  3. Apple iPhone 11 Pro
  4. Apple iPhone 11 Pro Max
  5. Apple iPhone 7
  6. Apple iPhone 8
  7. OnePlus 7T
  8. Samsung Galaxy A40
  9. OnePlus 7 Pro
  10. Samsung Galaxy S10e

Den tilsvarende Top-10 over de mest solgte mobiler i årets første måned hos Telia ser til gengæld sådan ud:

  1. Apple iPhone 11
  2. Apple iPhone 11 Pro
  3. Apple iPhone 11 Pro Max
  4. Samsung Galaxy 10+
  5. Apple iPhone Xs
  6. Apple iPhone 8
  7. Huawei P Smart 2019
  8. Huawei P30 Pro
  9. Samsung Galaxy S10e
  10. Huawei P30 Lite 4

(Indledningsfoto til artiklen: iPhone Xs / Apple)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Programkode ender i den evige is