Polaroid forsøger et comeback

Disse LEGO klodser kan I spise

Jeg ved godt, at man ikke må lege med min mad. Det sagde mine forældre i hvert fald til mig, da jeg var lille – og jeg hører stadig formaningen, når især mødre sidder ved spisebordet med deres små unger.

I disse Corona-tider må man dog kunne gøre en undtagelse fra reglerne om pæne bordvaner. Børnene – og for den sags skyld også de voksne – er jo bundet i hjemmet på grund af Covid-19 virus-faren, og det kan være svært at finde på at få tiden til at gå.

Dette nye vaffeljern kunne være en oplagt løsning. Det bager nemlig små pandekager, der ligner LEGO-klodser og kan bruges på samme måder. For eksempel til at bygge sine egne spiselige huse, figurer, modeller og landskaber.

(Foto: Cucina Pro)

Cucina Pro har fået en gigantisk succes med sin skægge Building Brick Waffle Maker, som det lille firma har udbudt til Crowd Funding via iværksætter portalen Kickstarter. Med andre ord skal interesserede forudbetale et køb, der så finansierer produktionen af den første sending.

Det er lykkedes ovenud godt for Cucina Pro. Det ønskede beløb var hjemme på få timer, og i skrivende stund er der hjemkommet over 20 gange så mange bestillinger som planlagt.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar af vaffeljernet med det lange navn WaffleWow by Cucina Pro Building Brick Waffle Maker – formedelst 335 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Cucina Pro)

(Foto: Cucina Pro)

https://www.youtube.com/watch?v=dn8UTrjHRq8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polaroid forsøger et comeback