ZTE vil blande sig med de store

Disney sidder på biffen

Walt Disney er meget andet end Anders And, store forlystelsesparker, juleshowet på tv og nye kultfigurer som løvernes konge.

Disney sidder også meget solidt på tronen som den alt-dominerende producent af succesrige biograf-film.

Selv inden denne uges premiere på ”Star Wars: The Rise of Skywalker” står Disney for seks af de bedst indtjenende film i 2019. Alle seks har passeret den magiske én milliard dollars i globale billet-indtægter i år.

Tidligere i år blev Disney også det første filmselskab i verdenshistorien, der har solgt biograf-billetter for over 10 milliarder dollars på et enkelt år. OK – Disney havde også selv den gamle rekord på 7,6 mia. USD fra 2016.

(Infografik: Statista)

Meget tyder på, at det var et genialt trick fra Disneys side at købe George Lucas’ filmselskab for et par år siden. Det var dyrt, men pengene er for længst tjent ind. Disney har nemlig accellereret markedsføringen af ”Star Wars” i en grad, man aldrig har set før. Merchandise, licens-rettigheder til alt fra figurer og mobiltelefoner til kogegryder.

Den nye ”Rise of Skywalker” markerer den niende og sidste episode af Skywalker sagaen. Den blev indledt med ”Star Wars Episode IV: A New Hope” fra 1977. Det betyder dog ikke, at det nu er slut med Star Wars, Tværtimod har Disney planer om mindst tre nye stjernekrigs-film i de kommende år.

De to eneste film, der er ikke er Disneys i årets Top-10, er i øvrigt ”Spider-Man: Far from Home” fra Sony Pictures og ”Joker” fra Warner Bros….

(Indledningsfoto: Lucasfilm / Disney)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ZTE vil blande sig med de store